Danmark investerer milliarder i svensk panserkraft Fredag markerer en milepæl for det danske forsvar, når en aftale om køb af 115 svenske infanterikampkøretøjer bliver en realitet. Handlen, som løber op i hele ti milliarder kroner, repræsenterer en af de største våbenhandler i Danmarks historie, fremgår det af en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet. De nye CV90-køretøjer er bestemt til Hærens 1. Brigade og ses som et kritisk skridt i opfyldelsen af Danmarks NATO-forpligtelser. "Infanterikampkøretøjerne styrker hærens kampkraft markant og er afgørende for det fortsatte arbejde med at opbygge brigaden," udtaler forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V). Udover købsprisen på ti milliarder kroner, er der afsat yderligere to milliarder til integration af danske kommunikationssystemer og radioer i køretøjerne. Dette køb er del af en større kontrakt, som Sverige tidligere har indgået med våbenfabrikken Hägglunds, der også inkluderer leverancer til Sverige selv og Ukraine. Når de nye køretøjer er leveret og indfaset sammen med de eksisterende 44, vil Danmark råde over i alt 159 panserkøretøjer. "Med de 44 eksisterende køretøjer, så vil vi råde over i alt 159 køretøjer, hvilket giver os væsentlig tyngde - også i internationalt perspektiv," siger chef for Hæren, generalmajor Peter Boysen. Statsminister Mette Frederiksen (S) besøgte tidligere en våbenfabrik i Sverige og har udtrykt støtte til et styrket forsvarssamarbejde, især efter Sveriges indtræden i NATO. Dette samarbejde bliver nu mere konkret med denne aftale, der også skal ses i lyset af den øgede geopolitiske spænding efter Ruslands invasion af Ukraine. Køretøjerne forventes leveret mellem 2027 og 2030, hvilket ifølge Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en rekordhurtig leverance, skønt det er to år langsommere end regeringens oprindelige mål. Investeringen kommer på et tidspunkt, hvor der er et øget pres for, at Europa skal kunne stå mere selvstændigt militært, især med færre forventninger om amerikansk støtte. Den fuldt opbyggede brigade vil være selvforsynende med egne logistik- og forsyningskæder, antiluftskyts og et betydeligt antal pansrede køretøjer, klar til NATO-operationer i eksempelvis de baltiske lande. Dog understreger Forsvarsministeriet, at der stadig er behov for yderligere investeringer i ammunition, tunge våben og soldater for at fuldende brigadens kapaciteter.
Danmark investerer massivt i fremtiden med køb af svenske panserkøretøjer Danmark tager et historisk stort skridt i styrkelsen af sit forsvar ved at investere ti milliarder kroner i 115 avancerede svenske infanterikampkøretøjer af modellen CV90. Dette initiativ, som blev annonceret fredag via en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet, markerer en af de største våbenhandler i landets historie. Køretøjerne, der er en central del af en strategisk opgradering af Hærens 1. Brigade, er et direkte svar på Natos krav om stærkere og mere selvstændige militære kapaciteter blandt medlemslandene. "Infanterikampkøretøjerne styrker hærens kampkraft markant og er afgørende for det fortsatte arbejde med at opbygge brigaden," udtaler forsvarsminister Troels Lund Poulsen. Yderligere to milliarder kroner er øremærket til at indpasse de avancerede køretøjer med dansk radio- og kommunikationsteknologi, hvilket underbygger en dybere integrering af moderne krigsførelsesteknikker i den danske hær. Sveriges rolle i denne aftale er afgørende, idet en eksisterende kontrakt mellem den svenske stat og våbenfabrikken Hägglunds ikke kun dækker behovet for svenske og ukrainske forsvarskræfter men nu også udvides til at omfatte Danmark. Dette internationale våbensalg er et vidnesbyrd om det tætte nordiske forsvarssamarbejde, der er blevet yderligere intensiveret i lyset af de seneste geopolitiske spændinger i Europa, særligt efter Ruslands invasion af Ukraine. Med den samlede flåde på 159 køretøjer, når de nye enheder er fuldt indfaset sammen med de eksisterende 44, vil Danmark besidde en markant militær kapacitet. "Dette giver os væsentlig tyngde - også i internationalt perspektiv," påpeger Hærens chef, generalmajor Peter Boysen. Leveringen af de nye CV90 er planlagt til at finde sted mellem 2027 og 2030 og beskrives som en "rekordhurtig leverance" takket være svensk samarbejde, selvom det er to år senere end den oprindelige målsætning fra regeringen. Dette køb sker i en tid, hvor Europa står over for nye sikkerhedsmæssige udfordringer, hvor der er mindre afhængighed af amerikansk militær støtte, og hvor der er et øget pres for at Europa skal kunne forsvare sig selv. Når 1. Brigade er fuldt operativ, vil den kunne udføre NATO-operationer i regioner som de baltiske lande, fuldt uafhængigt og med egne logistiske ressourcer og tunge våben. Dog er der stadig mangler såsom ammunition og yderligere soldater, som skal adresseres for at fuldende brigadens kampberedskab.
Danmark foretager historisk våbenkøb for at styrke forsvarsevnen I en af de største våbenhandler i dansk historie, har Forsvarsministeriet offentliggjort, at Danmark på fredag vil indgå en aftale om køb af 115 svenske infanterikampkøretøjer af modellen CV90, til en samlet pris på ti milliarder kroner. Aftalen inkluderer også en investering på to milliarder kroner til tilpasning af køretøjerne med danske kommunikations- og radiosystemer. Dette skridt er en del af en strategisk plan om at opgradere Hærens 1. Brigade, hvilket ikke kun er et respons på et direkte krav fra NATO, men også en nødvendighed i lyset af den stigende geopolitiske spænding i Europa, især efter Ruslands indgriben i Ukraine. "Infanterikampkøretøjerne styrker hærens kampkraft markant og er afgørende for det fortsatte arbejde med at opbygge brigaden," udtaler forsvarsminister Troels Lund Poulsen. Sverige, som for nylig blev medlem af NATO, har spillet en central rolle i denne handel gennem deres kontrakt med våbenfabrikken Hägglunds, der også omfatter leverancer til både Sverige selv og Ukraine. "Det exceptionelt gode samarbejde," som det beskrives af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), understreger den nordiske solidaritet og den fælles sikkerhedspolitiske linje i regionen. Med tilføjelsen af de nye køretøjer vil Danmark samlet råde over 159 pansrede køretøjer, hvilket ifølge Hærens chef, generalmajor Peter Boysen, giver Danmark "væsentlig tyngde - også i internationalt perspektiv." Leveringen af køretøjerne, som er planlagt til at foregå fra 2027 til 2030, beskrives som rekordhurtig, selvom den er to år forsinket i forhold til den oprindelige plan. Dette køb markerer en vigtig milepæl i opbygningen af Hærens 1. Brigade til en fuldt funktionsdygtig tung brigade, som vil kunne operere uafhængigt under NATO-operationer, især i de baltiske lande. Dog påpeger forsvarsledelsen, at der stadig mangler væsentlige komponenter såsom ammunition, tunge våben og flere soldater, for at brigade fuldt ud kan opfylde alle operative krav. Denne udvikling er en del af en større europæisk bevægelse mod at styrke de nationale forsvar uden så markant afhængighed af USA, som tidligere set. Det ambitiøse projekt understreger en ny æra i dansk forsvarspolitik, hvor selvstændighed og styrket samarbejde inden for NATO spiller nøgleroller. Denne investering er ikke bare et køb; det er et klart signal om, at Danmark tager sin rolle i den internationale sikkerhedsarkitektur alvorligt.