Grønlands Is Smelter: Fra Vikingemyte til Klimaforandringsrealitet

dr.dk 25 Febuar 2024

Den sjove

Grønlands Grønne Skifte: En Hastig Forvandling under Lup Da Erik den Røde for over tusind år siden navngav den massive ø i nordvestlige Atlanterhav Grønland, kunne han næppe have forudset, at navnet flere århundreder senere ville antage en helt ny og bogstavelig betydning. Fra at være en ø dækket af is og sne, viser et nyt studie fra Storbritannien, at Grønland nu bliver grønnere i en hastighed, der vækker bekymring blandt forskere og politikere verden over. I løbet af de seneste tre årtier har Grønland gennemgået en transformation, der er både synlig og målbar. Et areal på størrelse med Albanien, tidligere dækket af is, er nu blevet til grønne landarealer. Denne ændring, dokumenteret via satellitbilleder, er ifølge professor Torben Røjle Christensen fra Aarhus Universitet sket med en "foruroligende" hastighed, der vidner om menneskeskabte klimaforandringer. Jonathan Garrivick, professor i glaciologi ved Leeds Universitet i England, er en af hovedkræfterne bag dette studie. Forskningen belyser de alvorlige konsekvenser, som isens smeltning har for ikke blot det grønlandske landskab, men også for det globale klima. Når isen smelter, frigives drivhusgasser, der bidrager til yderligere opvarmning af kloden, hvilket igen forstærker isens smeltning i en ond cirkel. Disse ændringer har ikke kun teoretiske konsekvenser. De fører til reelle ændringer i Grønlands natur, hvor nye floder og søer dannes, og dyrelivet samt lokalbefolkningens levevilkår påvirkes. Forandringerne udfordrer infrastrukturen og stiller nye krav til, hvordan man lever og bygger i et landskab, der ændrer sig år for år. Det er et wake-up call, der ringer højt og klart, ifølge Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik. Han ser studiets konklusioner som en understregning af, at klimaforandringerne ikke er en fjern trussel, men en realitet, der allerede påvirker os. Studiet er en værktøjskasse, Dan Jørgensen agter at bringe med sig til internationale forhandlingsborde for at understøtte argumentet for en forstærket global indsats mod klimaforandringer. Mens Danmark kan bryste sig af at være blandt de nationer, der gør mest for at bekæmpe klimaforandringer, er budskabet klart: Vi skal alle sammen gøre mere. Den grønne omstilling kræver handling på alle niveauer, fra det lokale til det globale, og fra individuelle borgere til nationer. Grønlands grønne skifte er ikke kun en historie om klimaforandringer; det er en fortælling om, hvordan vi som globalt fællesskab responderer på planetens nødråb. Erik den Rødes gamle navngivning af Grønland som et frodigt land er i dag en ironisk forudsigelse af fremtidens landskab, hvis ikke vi handler - og handler nu.

Den filosofiske

Grønlands Transformation: Fra Is til Grønne Dale I Grønland, en ø der historisk har været synonym med is og kulde, sker der ændringer, som selv Erik den Røde, der navngav øen i håb om at tiltrække bosættere, ville finde forbløffende. Et nyt studie fra Storbritannien afslører, at Grønland bliver grønnere i en hastighed, der kalder på global opmærksomhed og handling. Over de seneste 30 år er et areal på størrelse med Albanien forvandlet fra is til grønt land, en udvikling der understreger de dramatiske effekter af menneskeskabte klimaforandringer. Torben Røjle Christensen, professor i arktisk økosystemøkologi ved Aarhus Universitet, beskriver ændringerne som "foruroligende" hurtige. Det er en udvikling, der ikke blot ændrer landskabet, men også har vidtrækkende konsekvenser for både lokalsamfundet i Grønland og det globale klima. Jonathan Garrivick, professor i glaciologi ved Leeds Universitet, og hans team har brugt satellitbilleder til at dokumentere denne transformation, og fundene er klare: Grønland smelter, og det sker nu. Disse ændringer medfører, at flere drivhusgasser frigives til atmosfæren, hvilket forstærker den globale opvarmning. Samtidig fører den smeltede is til stigende havvandsniveauer, som truer kystnære samfund over hele verden. Grønlands nye landskaber, med flere floder og søer, påvirker dyrelivet og stiller nye udfordringer for infrastrukturen og bygningerne i de grønlandske byer. Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, ser studiets konklusioner som en klar opfordring til øget klimahandling. Det er et bevis på, at klimaforandringerne ikke er et fjernt scenarie, men en realitet, der allerede påvirker os. Ministeren understreger, at alarmklokkerne ringer, og at der er behov for handling – både nationalt og internationalt. Studiet vil tjene som et vigtigt redskab for Dan Jørgensen i fremtidige internationale forhandlinger om den grønne omstilling. Det videnskabelige fundament kan bruges til at understrege nødvendigheden af at adressere klimaforandringerne med alvor og beslutsomhed. Denne rapport er blot den seneste i en række af videnskabelige fund, der peger på, at den globale indsats mod klimaforandringerne langtfra er tilstrækkelig. Selvom Danmark er blandt de førende lande i kampen mod klimaforandringer, er budskabet klart: Der skal gøres mere. Grønlands grønne skifte er en kraftfuld påmindelse om, at tiden til handling er nu, for at bevare vores planet for fremtidige generationer.

Den skrappe

Grønlands Skiftende Kulør: En Alarmklokke for Klimaet Da Erik den Røde for flere hundrede år siden døbte den enorme, isdækkede ø for Grønland, kunne han næppe have forudset, at navnet en dag ville blive en ironisk forudsigelse af øens fremtid. I dag viser et nyt studie fra britiske forskere, at Grønland er i færd med at blive grønnere i et tempo, der vækker alvorlig bekymring blandt videnskabsfolk og politikere globalt. Over de sidste tre årtier har Grønland gennemgået en forvandling, hvor et areal på størrelse med Albanien er smeltet væk. Denne acceleration i landskabets ændring er blevet dokumenteret gennem avancerede satellitbilleder, og resultaterne peger entydigt på menneskeskabte klimaforandringer som hovedårsag. Torben Røjle Christensen, professor i arktisk økosystemøkologi ved Aarhus Universitet, udtrykker sin bekymring over den hastighed, hvormed disse ændringer forekommer. "Det er foruroligende," siger han, "at se, hvordan menneskets indflydelse på klimaet accelererer ændringer i et landskab, vi engang troede var uforanderligt." Jonathan Garrivick, professor i glaciologi ved Leeds Universitet, står i spidsen for studiet, der har afsløret, hvordan smeltningen af Grønlands is ikke alene ændrer øens fysiske udseende, men også har dybtgående konsekvenser for klimaet globalt. Smeltevandet bidrager til stigende havniveauer, og frigivelsen af drivhusgasser fra den smeltende permafrost forstærker den globale opvarmning. Konsekvenserne af disse forandringer er vidtrækkende. Grønlands nye, mere vandfyldte landskab påvirker både dyreliv og de menneskelige samfund, som er afhængige af øens stabilitet for deres bygninger og infrastruktur. "De forandrede landskaber udgør en ny virkelighed for Grønland," forklarer Garrivick, "og nødvendiggør en tilpasning til en ny normal." Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), ser de nye fund som en kraftig påmindelse om, at klimaforandringerne er en nutidig realitet, der kræver øjeblikkelig og ambitiøs handling. "Alle alarmklokker bør bimle og bamle," siger han og understreger, at Danmark, på trods af at være blandt de førende nationer i klimaindsatsen, stadig skal intensivere sine bestræbelser. Det britiske studie vil blive et vigtigt redskab for Dan Jørgensen i internationale klimaforhandlinger, hvor videnskaben kan bruges som argument for nødvendigheden af øget global indsats. "Vi skal alle gøre mere," konkluderer ministeren, med en opfordring til verdenssamfundet om at forene kræfterne i kampen mod klimaforandringerne. Denne rapport om Grønlands transformation er ikke blot en videnskabelig opdagelse; den er et vidneudsagn om en verden i forandring og en klar opfordring til handling. Mens Grønland bliver grønnere, stiger behovet for en samlet og målrettet indsats for at tackle de klimaudfordringer, planeten står overfor.