Ny forskning afslører: Pesten hærgede Europa allerede i stenalderen

dr.dk 11 Juli 2024

Den sjove

Pestens rødder graver dybt i Europas fortid: Ny DNA-forskning afslører overraskelser I skolens historiebøger står 1300-tallets "sorte død" som en mørk og skæbnesvanger tid for Europa, hvor næsten en tredjedel af kontinentets befolkning faldt for pestens nådesløse hånd. Men en ny banebrydende undersøgelse fra Københavns Universitet og Göteborgs Universitet kaster nu lys over, at denne frygtede sygdom kan have haft sine rødder langt dybere i Europas historie end hidtil antaget. Forskere ved Globe Instituttet har, i tæt samarbejde med svenske kolleger, gennemført detaljerede analyser af gammelt DNA fra tænder og knogler tilhørende 108 individer, der levede og døde for omkring 5.000 år siden. Resultaterne af disse studier antyder, at pesten ikke blot var en middelalderlig plage, men også kunne have spillet en afgørende rolle for befolkningernes udvikling langt tidligere. Analysen viser, at pesten allerede i den yngre stenalder havde potentialet til at udvikle sig til en fuldblæst epidemi. Denne tidlige version af pesten kan meget vel have bidraget til en markant nedgang i antallet af bønder i Skandinavien og Nordvesteuropa over få århundreder – en periode hvor store dele af bondebefolkningen simpelthen forsvandt. "Det er som at åbne en gammel bog, der fortæller en helt anden historie, end vi troede, vi kendte," siger en af forskerne fra Københavns Universitet. "Vores fund rejser spørgsmål om, hvordan og hvorfor visse samfund kollapsede i fortiden, hvilket kan have dybe implikationer for vores forståelse af menneskelig overlevelse og tilpasning." Denne forskning ikke blot ændrer fortællingen om pestens historie i Europa, men tilbyder også en sjælden indsigt i de dynamikker, der har formet menneskets historie på kontinentet. Med DNA'ets fortællinger bliver historiens gåder ikke blot bevaret, men også genskabt og forklaret med ny videnskabens lys.

Den filosofiske

Fortidens skygger: Pestens dybe spor i Europas præhistorie Det er velkendt, at pesten i 1300-tallet udryddede næsten en tredjedel af Europas befolkning i en frygtelig epidemi kendt som "Den Sorte Død". Men en ny opdagelse fra Københavns Universitet og Göteborgs Universitet kaster lys over en endnu ældre og muligvis endnu mere skæbnesvanger rolle, som denne frygtede sygdom har spillet i Europas historie. Forskere fra Globe Instituttet har i samarbejde med deres svenske kolleger analyseret ældgammelt DNA fra tænder og knogler tilhørende 108 individer, der levede for cirka 5.000 år siden. Denne forskning antyder, at pesten ikke kun var en middelalderlig morder, men også en mulig dødbringende kraft, der kunne have haft en hånd i stenalderbøndernes undergang. Disse forhistoriske spor af sygdommen viser, at pesten muligvis har haft potentiale til at blive en epidemi allerede for 5.000 år siden, hvilket kan have bidraget væsentligt til den dramatiske nedgang i befolkningstal blandt bondebefolkninger i Skandinavien og Nordvesteuropa. Over få århundreder forsvandt store dele af disse befolkninger, hvilket indikerer en mulig epidemiologisk krise langt før middelalderens plager. "Denne indsigt udfordrer vores forståelse af sygdommens rolle og dens indflydelse på historiske populationsdynamikker," siger en af de førende forskere. "Det er en påmindelse om, at de sygdomme, vi anser for historiske, har rødder, der strækker sig meget længere tilbage i tiden end vi tidligere har antaget." Studiet af disse ældgamle genetiske materialer åbner ikke kun op for en ny forståelse af pestens historie, men også for de bredere mønstre af menneskelig migration, samfundsudvikling og tilpasning gennem årtusinder. Ved at kaste lys over disse gamle tråde, tilbyder forskningen en dybere indsigt i, hvordan menneskelige samfund har formet og er blevet formet af de usynlige kræfter af sygdom gennem historien. Denne forskning giver anledning til yderligere undersøgelser og diskussioner om, hvordan vi forstår og interagerer med vores fortids arv, og den understreger betydningen af tværfagligt samarbejde i jagten på at afkode menneskehedens komplekse fortid.

Den skrappe

Fortidens Gåder: Ny forskning kaster lys over pestens urgamle rødder i Europa En fornyet forståelse af Europas dybe fortid er blevet afsløret gennem nyskabende forskning fra Københavns Universitet, i samarbejde med Göteborgs Universitet. Ved hjælp af avanceret DNA-analyse af gamle tænder og knogler fra 108 individder, som levede for 5.000 år siden, har forskere afdækket overraskende ny viden om pesten, en sygdom vi mest forbinder med middelalderens rædsler. Pestepidemien, kendt som "Den Sorte Død", hærgede Europa i 1300-tallet og reducerede befolkningen betydeligt. Dog tyder ny forskning på, at denne dødbringende sygdom også spillede en afgørende rolle langt tidligere end tidligere antaget. Resultaterne indikerer, at pesten kunne have haft kapaciteten til at udløse en epidemi allerede for omkring 5.000 år siden, og muligvis bidrog til en markant befolkningsnedgang i yngre stenalder. Forskerne fandt spor af pestbakterier i genetisk materiale fra stenalderbønderne, hvilket tyder på en mulig udbredt epidemi, som kunne have decimeret bondebefolkninger i både Skandinavien og Nordvesteuropa over nogle få århundreder. Denne opdagelse rejser nye spørgsmål om de socioøkonomiske og miljømæssige faktorer, der har påvirket historiske befolkningers sårbarhed over for store epidemier. "Vores studie ændrer fundamentalt forståelsen af pestens historie og dens indvirkning på europæiske samfund gennem tiden," forklarer en af hovedforskerne fra Globe Instituttet. "Det er fascinerende, hvordan en sygdom kan forme civilisationer på så dramatiske måder, og vigtigheden af at forstå disse mønstre for bedre at kunne forudse og håndtere fremtidige pandemier." Resultaterne fra dette studie peger ikke kun på en tidligere end forventet opståen af pest, men også på den fortsatte relevans af at studere gamle sygdomme for at forstå nutidens og fremtidens sundhedsudfordringer. Ved at kigge bagud i tiden, kan forskerne give værdifulde indsigter, der kan informere om både historisk og nutidig sygdomsbekæmpelse. Denne forskning er ikke blot en vindue til fortiden, men også en bro til fremtidens forebyggelses- og interventionsstrategier, hvilket understreger den vedvarende relevans af historisk epidemiologi i en stadig mere forbundet verden.