Gamle Brandhaner: Skjulte Farer i Byens Drikkevand

dr.dk 17 Juli 2024

Den sjove

Glemte Brandhaner: En Tikkende Bombe Under Byens Drikkevand I mange danske byer kan man stadig finde dem – de klassiske røde brandhaner, der står som tavse vagter på gadehjørnerne. De fleste af dem er for længst blevet overflødige, da brandvæsenet nu medbringer deres eget vand, når de rykker ud. Men i stedet for at blive fjernet, står disse gamle brandhaner stadig som en potentiel trussel mod vores drikkevand. Ifølge Susan Münster, direktør i Danske Vandværker, udgør de gamle brandhaner en risiko. Vandet i de tilhørende rør står stille, og det stillestående vand bliver hurtigt til en grobund for bakterier. Hun advarer: "Det vil sige, at vandet lige så stille og roligt bliver dårligt, og der er en risiko for, at du måske også kan blive syg og dårlig, hvis du drikker det." På trods af at mange kommuner er i gang med at fjerne de gamle brandhaner, går det ikke hurtigt nok, mener brancheorganisationen. Susan Münster understreger behovet for en hurtigere indsats: "Det er positivt, at man er i gang med at skabe sig et overblik. Men omvendt har vi jo også brug for, at man rykker på det, og at man rykker på det så hurtigt som muligt. For det kan udgøre en latent risiko for drikkevandskvaliteten." ### En Usikker Fremtid for Drikkevandet Morten Johannes Due, ejer af Dons Vandanalytisk Laboratorium ved Birkerød, har taget mange prøver af det stillestående vand i gamle brandhaner for lokale vandværker. Resultaterne er bekymrende. "Det, man finder i brandhanerne, er en pokkers masse jern og partikler. Og i dem sidder en masse bakterier," fortæller han. Selvom man ikke umiddelbart bliver syg af det, kan det stillestående vand teoretisk set blande sig med drikkevandet, for eksempel hvis trykket i vandledningen falder. Denne usikkerhed er en risiko, mange vandværker ikke vil løbe. Hans-Jørgen Albrechtsen, professor ved Danmarks Tekniske Universitet, vurderer, at det primært er rust og bakterier, der findes i vandet fra de gamle brandhaner. Men han understreger, at det ikke nødvendigvis er sygdomsfremkaldende bakterier. "Umiddelbart er det uæstetisk for forbrugeren, men ikke farligt. Det kan give en dårlig oplevelse for forbrugeren," siger han. Kommunernes Rolle og Ansvar På trods af at mange kommuner arbejder på sagen, går det for langsomt ifølge Danske Vandværker. Derfor har de taget kontakt til Kommunernes Landsforening (KL) for at sætte mere fart på processen. Dette har resulteret i en konkret vejledning til kommunerne om de gamle brandhaner, udarbejdet i samarbejde med Danske Vandværker. I et skriftligt svar til DR bekræfter kontorchef i KL’s kontor for Klima og Tværkommunalt Samarbejde, Hjalte Nordmand Bie, at KL har opfordret kommunerne til at tage fat: "Vi har derfor opfordret kommunerne til at samarbejde med beredskabet og forsyningerne om at danne sig et overblik over brandhaner lokalt og lægge en langsigtet plan for, hvordan den enkelte kommune vil vedligeholde aktive brandhaner og gradvist og sikkert sløjfe brandhaner i overskud." Mens vi venter på, at de sidste gamle brandhaner forsvinder fra bybilledet, kan vi kun håbe, at kommunerne hurtigt får fjernet disse potentielle risikokilder. For selvom de røde ikoner fra en svunden tid kan virke harmløse, gemmer de på en skjult fare, som ingen ønsker at tage chancer med.

Den filosofiske

Udfasede Brandhaner: En Skjult Trussel Mod Fællesskabets Vand I Danmarks gader står resterne af en forgangen æra - de røde brandhaner, en gang et vitalt redskab i brandsikkerheden, men nu en potentiel fare for folkesundheden. Disse gamle brandhaner, der ikke længere er i brug til brandslukning, udgør en risiko for vores drikkevand, advarer brancheorganisationen Danske Vandværker. Ifølge Susan Münster, direktør for Danske Vandværker, er problemet alvorligt, fordi det stillestående vand i disse ubrugte vandrør kan blive en kilde til bakterielt ophav. "Der er ikke mange tilbage, men de, der er, udgør en latent trussel," siger hun og påpeger, at kommunernes indsats for at fjerne de gamle brandhaner ikke sker hurtigt nok. Det er denne sløvhed, der kunne true drikkevandskvaliteten over hele landet. Morten Johannes Due, der driver Dons Vandanalytisk Laboratorium, understøtter dette synspunkt. Hans analyse af prøver fra gamle brandhaner har afsløret en overvældende mængde jernpartikler og bakterier - tegn på en ubenyttet infrastruktur, som truer med at undergrave den ellers så rene danske drikkevandsforsyning. "Det er de bakterier, der findes naturligt i vores vandsystemer, men her i en koncentration, der langt overstiger det acceptable," forklarer Due. Han bemærker dog, at det ikke nødvendigvis er sådan, at vandet er direkte sundhedsskadeligt, men det er risikoen forbundet med den uvished, der er problematisk. Denne risiko er ikke blot teoretisk. Den ubrugte ledning kan, under visse forhold som f.eks. et fald i trykket i vandledningerne, tillade, at forurenet vand blandes med det rene drikkevand. "Vi ved ikke nøjagtigt, hvordan disse 'døde' ledninger vil påvirke særligt sårbare grupper," tilføjer Due, med henvisning til risikoen for, at forurenede brandhaner kunne stå lige uden for institutioner som plejehjem. Hans-Jørgen Albrechtsen, professor ved DTU, er enig i, at mens vandet fra de gamle brandhaner primært indeholder rust og ikke sygdomsfremkaldende bakterier, er det stadig et problem, fordi det kan påvirke forbrugernes opfattelse af vandkvaliteten. "Det er mest et æstetisk problem, men det æstetiske er også vigtigt," siger han og understreger vandværkernes ansvar for at levere et rent og tiltalende produkt. I lyset af disse bekymringer har Danske Vandværker appelleret til Kommunernes Landsforening for at få skubbet på en mere aktiv indsats. Dette har resulteret i en vejledning, der er sendt ud til kommunerne, med henblik på at få fjernet de overflødige brandhaner og vedligeholdt de nødvendige. "Det er et spørgsmål om offentlig sikkerhed og sundhed, at vi ikke forsømmer disse elementer af vores infrastruktur," afslutter Susan Münster. Så mens den langsomme proces fortsætter, står de gamle brandhaner som rustne monumenter over tidligere tiders forsømmelse, og et påmindelsesmærke om, at moderne problemer kræver prompte og beslutsomme løsninger.

Den skrappe

Skjult Fare: De Glemte Brandhaner i Dansk Drikkevand I mange danske byer står de der endnu - de røde brandhaner, der engang var en livsnødvendighed i enhver urban infrastruktur. Nu, i en tid hvor brandvæsenet oftere bringer eget vand, er disse brandhaner blevet til potentielle skurke i fortællingen om vores drikkevandssikkerhed. Ifølge Susan Münster, direktør i Danske Vandværker, repræsenterer de ubrugte brandhaner en latent risiko for forurening af drikkevandet. "Selvom deres antal er dalende, er der stadig for mange tilbage. Og de udgør en risiko, fordi de samler stillestående vand," siger Münster. Vandet i disse rør er ikke i bevægelse og kan dermed blive en yngleplads for bakterier og andre forureninger, som potentielt kan sive ud i de vandrør, der leverer drikkevand til befolkningen. Det stillestående vand er ikke kun en teoretisk bekymring. Morten Johannes Due, ejer af Dons Vandanalytisk Laboratorium, har gennem sine analyser af vandprøver fundet betydelige mængder jern og bakterier. "Det er ikke nødvendigvis sygdomsfremkaldende, men det overstiger de fastsatte grænseværdier for drikkevand," forklarer han. Ifølge Due er problemet ikke, at man straks bliver syg af at drikke vandet, men risikoen for krydskontaminering, hvis der opstår en trykfald i hovedvandsledningen, kan ikke ignoreres. Denne bekymring deles af Hans-Jørgen Albrechtsen, professor ved Danmarks Tekniske Universitet, som fremhæver, at selvom de fundne bakterier ikke er sygdomsfremkaldende, kan de æstetiske og perceptuelle aspekter af drikkevand ikke undervurderes. "Vandet kan se uappetitligt ud, hvilket kan påvirke forbrugerens tillid til vandkvaliteten," siger han. Responsen fra kommunerne på denne problemstilling har været blandet. Selvom mange er i gang med at adressere problemet, mener Danske Vandværker ikke, at det sker hurtigt nok. For at accelerere processen har de appelleret til Kommunernes Landsforening for at styrke indsatsen. "Det er opmuntrende, når vi ser kommuner, der tager ansvar, men der skal handles hurtigere og mere beslutsomt," siger Susan Münster. Som svar herpå har Kommunernes Landsforening, repræsenteret ved kontorchef Hjalte Nordmand Bie, bekræftet, at de har udsendt en vejledning til kommunerne for at styrke samarbejdet omkring håndtering af de overflødige brandhaner. I en tid, hvor bæredygtighed og miljøsikkerhed står højt på dagsordenen, er disse glemte brandhaner blevet et symbol på nødvendigheden af at tage vare på selv de mindste led i vores infrastruktur. Mens den konkrete trussel måske er usynlig, minder de os om, at forsømmelse af vores fælles ressourcer kan have langsigtede konsekvenser. Denne sag er ikke kun en teknisk udfordring, men et spørgsmål om offentlig tillid og sikkerheden i hver en dråbe vand, der flyder fra vores haner.