Vand under broen? Tusindvis af hjem trues af oversvømmelser mens lovgivningen drukner i forsinkelser Regn, regn, gå din vej – men hvad nu, hvis det ikke går væk? Det er et spørgsmål, der ligger tungt på mange danskeres skuldre, især efter en våd sommer har efterladt grundvandet svulmende under deres hjem. Med 360.000 boliger i farezonen står det klart, at vi har brug for mere end bare en paraply for at holde vandet ude. Men mens løsningerne har været klar i snart fire år, er lovgivningen, der skal sætte dem i gang, udskudt til 2025. I byer som Vejle og Esbjerg, hvor weekendens regnskyl allerede har sat sine spor, spørger folk sig selv: Hvornår bliver det vores tur til at få hjælp? Det ser ud til, at politikernes nølen med at implementere nye regulativer kan ende med at koste mere end blot våde sokker. Når vandet stiger, så gør desperationsniveauet det samme, og det er et voksende problem, der ikke kan druknes i lovgivningsmæssig tøven. Torben Kyster fra Aarhus, en af de mange ramte borgere, illustrerer problemet ganske godt: "Graver du et lille hul i sandet, så skal du kun 10 centimeter ned, så står der blankt vand," siger han, mens han forsøger at beskytte sit hjem med egne hænder ved at lægge dræn. Men det er en droppe i havet i forhold til de løsninger, der er behov for. Det er ikke kun enkelte borgere, der råber op. Carl-Emil Larsen fra Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) peger på, at det er nødvendigt at tænke større. "Vi har siddet sammen med kommunernes landsforening og lavet forslag omkring at lave nogle kollektive omfangsdræn flere steder i landet," siger han. Men uden en ændring i loven står deres hænder bundet. Regeringens klimatilpasningsplan fra sidste år lovede en lovændring i 2024, men nu er den skubbet til 2025. Birgit S. Hansen (S), formand for KL's Klima og miljøudvalg, er mindre end begejstret: "Jeg er skuffet, og jeg ved, at en masse borgere er skuffet. De kontakter os jo hvert efterår og siger, 'nu må I gøre noget', og det kan vi ikke før ministeren får lavet loven om." Og det er ikke bare de våde fødder og ødelagte kældre, der er problemet. Ifølge miljøøkonom ved Aarhus Universitet, Toke Panduro, og Ole Mark fra IDA, koster det samfundet mere at reparere skaderne end at forebygge dem. "Det er et dansk princip, at det skal koste flere penge i skader, end det koster at slippe af med dem," siger Ole Mark. Miljøminister Magnus Heunicke (S) indrømmer, at man kunne have handlet tidligere. "Vi er nok kommet for sent i gang," siger han, og understreger at der arbejdes på højtryk for at få styr på lovgivningen. Men selv når loven er på plads, vil der gå år, før løsningerne er implementeret, og borgerne kan forvente tørre kældre. Så mens lovgivningsmæssige hjul langsomt drejer, må tusindvis af danske borgere håbe på tørre vintre og at politikerne finder deres svømmefødder frem, så de kan navigere i de lovmæssige vandmasser, før hele landet er under vand.
Lovforsinkelser sætter danske boliger under vand I takt med at danskernes kældre fyldes med vand, synker tilliden til, at politiske løfter vil holde stik. Det stigende grundvand truer nu 360.000 danske boliger, og en løsning har længe været på tegnebrættet. Alligevel er et afgørende lovforslag, der skulle facilitere nødvendige dræningsprojekter, blevet udskudt til 2025. Efter en af de vådeste somre i nyere tid står det klart, at klimaændringerne skubber mere end bare vejrmønstre: De presser også landets infrastruktur og boligejeres tålmodighed til deres grænser. I byer som Vejle og Esbjerg har man allerede mærket konsekvenserne af de utilstrækkelige tiltag mod grundvandsproblemer. De sidste regnvejrsdage har ikke kun efterladt pytter på gaderne, men også en voksende frustration blandt borgere, der nu ser deres hjem truet. Torben Kyster fra Aarhus står som et eksempel på det voksende problem. "Graver du et lille hul i sandet, så skal du kun 10 centimeter ned, før du støder på grundvandet," forklarer han. Han har forsøgt at sikre sit hjem med private dræningsløsninger, men det er langt fra en bæredygtig løsning. Det kræver mere end individuelle initiativer at holde vandet væk. Carl-Emil Larsen fra Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) understreger, at løsningen kræver bredere tiltag. "Det handler ikke om enkelte huse. Vi skal have etableret kollektive omfangsdræn," siger han. Forslag herom har ligget klar længe, men uden den nødvendige lovhjemmel fra regeringen er hænderne bundet. Frustrationen er også tydelig hos Birgit S. Hansen (S), formand for KL's Klima og miljøudvalg, der udtrykker skuffelse over forsinkelsen. "Borgere kontakter os hvert efterår og beder om handling, men uden en lovændring står vi magtesløse," siger hun. Kritikken understøttes af miljøøkonom Toke Panduro fra Aarhus Universitet og klimatilpasningsekspert Ole Mark fra IDA, der begge peger på, at det er langt mere omkostningseffektivt at handle proaktivt end at betale for skaderne efterfølgende. Miljøminister Magnus Heunicke (S) erkender, at der er behov for handling. "Vi skal blive bedre til at ruste os mod klimaforandringernes konsekvenser," siger han, og tilføjer at embedsværket arbejder på højtryk for at få den nødvendige lovgivning på plads. Imens venter tusindvis af danske familier på, at politikerne skal omsætte deres ord til handling, og for mange er det en kamp mod både tid og stigende vandstande.
Vandet stiger, og loven halter: Tusindvis af danske hjem i fare Mens Danmark gør status over endnu en rekordvåd sommer, står tusindvis af boligejere over for en voksende trussel fra det stigende grundvand. Problemet er velkendt og løsningerne har længe været på tegnebrættet, men nødvendige lovændringer trækker ud. Nu er det lovforslag, der kunne sætte skub i vandbeskyttelsesinitiativer, udskudt til 2025, hvilket vækker frustration i både kommuner og blandt husejere. Det høje grundvand har allerede sat sine spor i Vejle og Esbjerg, hvor efterårets storme forstærkede oversvømmelser, som kunne have været mindre alvorlige under andre omstændigheder. Disse episoder belyser et presserende problem: hvordan man beskytter boliger mod en natur, der bliver stadig mere uforudsigelig med klimaændringerne. For de 360.000 potentielt berørte boliger, hvoraf mange er kloakeret, har kommuner og spildevandsselskaber udarbejdet flere strategier for at håndtere oversvømmelser. Torben Kyster fra Aarhus er et eksempel på en borger, der står midt i krisen. "Graver du et lille hul i sandet, så står der blankt vand. Det er en krisesituation, for man ved ikke, om det stopper," fortæller han, mens han kæmper mod vandet ved at lægge dræn rundt om sin ejendom. Men individuelle løsninger som Torbens er ikke holdbare i det lange løb, påpeger Carl-Emil Larsen fra Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA). Han forklarer, at mens nogle har råd til at beskytte deres egne hjem, ender deres løsninger ofte med at skubbe problemet over på naboen. Derfor har DANVA sammen med kommunernes landsforening foreslået at implementere kollektive omfangsdræn, der kan dirigere vandet væk fra boligområderne effektivt. "Vi har brug for en lovændring for at få lovhjemmel til disse tiltag," siger Larsen. Birgit S. Hansen, formand for KL's Klima og miljøudvalg, udtrykker skuffelse over forsinkelsen: "De kontakter os jo hvert efterår og siger, 'nu må I gøre noget', og det kan vi ikke før ministeren får lavet loven om. Det er nøl." Kritikken understøttes af miljøøkonom ved Aarhus Universitet, Toke Panduro, og Ole Mark fra IDA, som begge påpeger, at det er en dyr strategi kun at handle, når katastrofen er indtruffet. "Det er et dansk princip, at det skal koste flere penge i skader, end det koster at slippe af med dem," siger Mark. Miljøminister Magnus Heunicke erkender, at Danmark kunne have været tidligere ude. "Vi har været gode til at modvirke global opvarmning, men vi er kommet for sent i gang med at håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne," siger han. Nu er målet at få sat fart på lovgivningsarbejdet, så landet kan blive bedre rustet mod fremtidens klimaudfordringer. Men selv når loven endelig træder i kraft, vil der gå år, før de nye systemer er implementeret, og borgerne kan se frem til tørre kældre. Indtil da, står mange danskere bogstaveligt talt med vand til knæene og venter på politiske løsninger, der kan holde trit med klimaets luner.