Milliarder i gamle sedler risikerer at miste værdi: Nationalbankens informationsindsats kritiseres I foråret står Danmark over for et usædvanligt pengefænomen: milliarder af kroner i gamle pengesedler vil blive erklæret ugyldige. Det har skabt stor bekymring blandt flere folketingspartier, der mener, at Nationalbanken ikke har været skarp nok i sin kommunikation om de forestående ændringer. Dette kunne potentielt efterlade mange danskere uvidende og med værdiløse sedler. Allerede næste maj vil enhver seddel udstedt før 2009-serien ikke længere kunne bruges som betalingsmiddel. Men trods denne vigtige ændring, har kun fem procent af disse sedler fundet vej tilbage til banken. Dette betyder, at sedler for omkring 2,8 milliarder kroner stadig er i omløb, potentielt i hænderne på borgere, der intet kender til deres forestående ugyldiggørelse. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti har været en af de fremtrædende kritikere af Nationalbankens indsats. "Der er givetvis masser af mennesker, som ikke aner, at det er ved at være lige oppe over, hvis man skal af med de gamle pengesedler," udtaler han. Dette sentiment understøttes af Sascha Faxe fra Alternativet, der udtrykker bekymring for de grupper i samfundet, som måske er mindre digitale og derfor går glip af informationen. Nationalbanken forsøgte at formidle budskabet via en informationskampagne i september, hvor de sendte breve ud til alle danskere over 15 år, og ligeledes forsøgte at nå ud gennem sociale medier, trykte medier og plakater. Men denne strategi synes ikke at have haft den ønskede effekt, og der opfordres nu til, at der tænkes i alternative kommunikationskanaler såsom tv-reklamer, der kan nå de ældre og andre mindre digitale borgere. Fra Nationalbankens side forsikrer hovedkasserer Niels Kaas, at der er gjort en betydelig indsats for at informere befolkningen. "Da vi annoncerede det her i november sidste år, så fortalte vi netop, at man skal huske at være opmærksom på, at det også er de ældre sedler og ikke kun tusindkronesedlerne, der bliver udfaset," siger Kaas og tilføjer, at banken vurderer deres kommunikationsmetoder til at være de mest effektive. Med næsten et år til de gamle sedler bliver ugyldige, understreger Kaas, at der stadig er god tid til at få dem indleveret, men opfordrer alle til at begynde processen nu. Nationalbanken planlægger yderligere informationskampagner inden deadline, i håb om at nå ud til alle dele af befolkningen og undgå, at nogen ender med værdiløse sedler.
Nationalbankens kommunikationskrise: Milliarder i gamle sedler risikerer at blive værdiløse Når foråret melder sin ankomst næste år, vil en æra af danske pengesedler stille og roligt falde til ro. Det drejer sig om sedler udstedt før den nuværende serie fra 2009, som bliver ugyldige til maj. Men denne overgang er ikke blot en simpel administrativ handling; det er en omvæltning, der berører den fælles pengepung, og som, ifølge flere folketingspolitikere, er blevet dårligt kommunikeret af Nationalbanken. Tusindkronesedlen er kun en del af historien. Det er de ældre sedler, som dækker fire forskellige serier, der udløber i maj. Disse inkluderer sedler fra ombytningsserien under Anden Verdenskrig og helt op til 1997-serien, hvor kendte ansigter som Karen Blixen og Niels Bohr pryder papiret. Til trods for at Nationalbanken har annonceret denne ændring siden november sidste år, er kun fem procent af disse sedler blevet indleveret. Denne mangelfulde tilbagelevering har affødt kritik fra blandt andre Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Peter Kofod, der påpeger en betydelig mangel på opmærksomhed omkring sagen. "Der er givetvis masser af mennesker, som ikke aner, at det er ved at være lige oppe over, hvis man skal af med de gamle pengesedler," siger han. Denne bekymring deles af Sascha Faxe fra Alternativet, der fremhæver, at de eksisterende kommunikationsstrategier ikke når ud til alle, især de ældre og digitalt sårbare. Selvom Nationalbanken har iværksat en informationskampagne, der inkluderer breve både fysisk og i e-Boks, samt reklamer på sociale medier og i bybilledet, står det klart, at disse initiativer ikke har haft den ønskede gennemslagskraft. Kritikerne foreslår derfor, at man overvejer alternative metoder som tv-reklamer, der har et bredere reach blandt dem, der sjældent bruger digitale medier. Hovedkasserer i Nationalbanken, Niels Kaas, forsvarer bankens indsats og påstår, at kommunikationen har været "mest effektiv". Han tilføjer, at banken gør meget ud af løbende at være i kontakt med interessenter, der repræsenterer ældre og sårbare grupper, for at sikre, at informationen når ud på den rette måde. Tiden er dog stadig med os, forsikrer Kaas, og der er stadig rigelig tid til at få de gamle sedler indleveret. Men med kun fem procent af sedlerne returneret, og en deadline der hastigt nærmer sig, står det klart, at der skal tages nye og måske mere kreative skridt for at undgå, at mange danskere står tilbage med værdiløse lommer. Nationalbanken har annonceret, at de vil iværksætte flere informationskampagner inden den kritiske dato den 31. maj næste år.
Milliarder i gamle sedler risikerer at miste værdi: Nationalbankens informationsindsats kritiseres Når kalenderen slår om til maj næste år, vil en omfattende ændring i Danmarks monetære landskab finde sted: sedler fra før 2009 vil ikke længere være gyldige. Dette omfatter ikke blot tusindkronesedlen, men også flere ældre serier, spændende fra ombytningssedlerne fra Anden Verdenskrig til 1997-serien med ikoniske danske figurer som Karen Blixen og Niels Bohr. Til trods for denne væsentlige ændring, som berører milliarder af kroner, er Nationalbankens bestræbelser på at informere offentligheden blevet mødt med kritik fra flere sider på Christiansborg. Især er kritikken centreret omkring bankens evne til at nå bredt ud med budskabet. Kun fem procent af de gamle sedler er blevet indleveret siden annonceringen sidste år, hvilket indikerer, at en betydelig mængde af penge endnu ikke er blevet returneret. "Dette er utrolig ærgerligt," udtaler Peter Kofod, erhvervsordfører for Dansk Folkeparti. "Der er givetvis masser af mennesker, som ikke aner, at det er ved at være lige oppe over." Denne bekymring deles af Sascha Faxe fra Alternativet, som pointerer, at visse grupper, herunder de ældre og digitalt sårbare, især risikerer at gå glip af vigtige oplysninger. Nationalbanken iværksatte en informationskampagne i september, hvor man sendte breve ud, både fysisk og digitalt, og lancerede annoncer på sociale medier, i trykte medier og på plakater. Alligevel føler flere politikere, at der skal tænkes i nye baner for at sikre, at budskabet når ud til alle. "Måske skal vi overveje tv-reklamer, som kan nå dem, der ikke bruger digitale medier," foreslår Faxe. Fra Nationalbankens side forsvarer hovedkasserer Niels Kaas kommunikationsstrategien. "Vi har været meget opmærksomme på at inkludere alle relevante informationer om både de gamle og nye sedler," siger Kaas. Han tilføjer, at banken fortsat vil arbejde for at optimere deres outreach og sikre, at ingen danskere ender med ugyldige sedler uden at være informeret. Med stadig et halvt år til ændringen træder i kraft, understreger Kaas vigtigheden af, at alle tjekker deres beholdning af kontanter og sørger for at ombytte dem inden fristen. Nationalbanken forventer at intensivere deres informationskampagner yderligere de kommende måneder for at forhindre, at værdifulde midler går tabt for borgerne.