Glohedt boligmarked i hovedstaden smitter af på Sjælland men ikke alle får del i festen.Husene i København knitrer af varme, ejendomsmæglere løber rundt med skoldede telefoner, og selv den mest gennemsnitlige murermestervilla i Hvidovre kan pludselig føles som hotelluksus. Sådan kan det føles, når boligpriserne i hovedstaden skyder i vejret som raketter på en Sankt Hans-aften med den store forskel, at fyrværkeriet denne gang fortsætter og fortsætter.Nye tal fra Boligsiden viser, at over hele landet steg priserne på huse med 0,2 procent i juli. Ejerlejligheder slog til igen med 0,8 procent og sommerhuse ramte toppen med 1,5 procent. På et år er det blevet henholdsvis 5,5 og 11,3 procent dyrere at få tag over hovedet, alt efter om det er et hus eller en lejlighed, man drømmer sig ind i.Men boligfesten har ikke sat sig lige tungt over det ganske land. I København gik det for alvor hurtigt. Ejerlejlighederne steg hele 1,1 procent. Sammenlignet med juli sidste år er priserne nu svimlende 17 procent højere. Man får næsten lyst til at sælge sine gamle Anders And-blade og investere i et skur på Nørrebro.Men festen breder sig. Pristrykket fra hovedstaden tvinger flere københavnere mod Nord- og Østsjælland en slags økonomisk udvandring, hvor førstegangskøbere, der har gnedet øjnene i lejlighedsmarkedets barske morgenlys, nu rykker mod parcelhuskvarterer i forstæderne. Samtidig vælter det ud med nyslåede kontantmænd, der sælger lejligheder i byen og køber med hjertestopshøje udbetalinger i forstæderne. Det driver priserne op, som en bølge af kontanter på udkig efter et hækkenyt hjem.Men i det danske boliglandskab lurer også køligere kyster. For mens København og de sjællandske forstæder fester, er der steder, hvor ejendomsvinduerne dugger af stilstand. I Store dele af provinsen halter priserne bagefter. I Nord-, Syd- og Vestjylland og på Fyn er stigningerne mere afdæmpede, som om man venter på, at det næste dansegulv åbner. Østjylland trækker alligevel lidt op, drevet af nye tilflyttere og en byudvikling, der buldrer afsted.Går man længere ind i ejerlejlighedernes land, er forskellene i de to største jyske byer påfaldende. I Aarhus er antallet af boliger til salg styrtdykket, og en let ventebølge af folk siver ind til midtbyen på udsigten til en snarlig prisstigning. I Aalborg, derimod, har man mere sten på plads: Her bugner udbuddet, og priserne har faktisk taget et lille smut nedad næsten to procent lavere end sidste sommer. Måske trækker Limfjordens brise prislappen i den rigtige retning for køberne.På trods af roligere vande ude vestpå er optimismen ikke til at slå ihjel. Hvis dansk økonomi bliver ved at løbe stærkt, forventes priserne at stige videre opad, ikke kun i år, men også i 2025, 2026 og 2027. Om boligmarkedet bliver ved at være glohedt eller om vi vil se lidt mere isterninger og køleskabstemperatur i provinsen? Det ved vi ikke. Men indtil da kan københavnerne pakke flyttekasserne, sjællænderne gnide sig i hænderne, og jyderne åbne vinduet og vente på den næste chauffør, der måske bliver naboen.
Glohedt boligmarked i hovedstaden smitter af på Sjælland: Store dele af provinsen halter efter.Når trangen til tag over hovedet ikke blot rimer på ro og stabilitet, men også på dynamik og uro, tegnede juli måned et billede, som langt fra viser balance. Nye tal fra Boligsiden antyder en dansk geografi i opbrud, hvor hovedstadens vokseværk som et ekko ruller ind over sjællandske egne, mens provinsens tæpper, engang vævet af soliditet og jævn fremgang, løftes forsigtigt i kanterne.For i København og omegn syder og bobler markedet for ejerlejligheder og parcelhuse som en gryde, der nægter at køle af. Enkelte tal springer i øjnene: Særligt markant er stigningen på 17 procent over ét år i ejerlejligheder det peger ikke blot på en stigning, men på en eksplosion. Bagved ligger de menneskelige mønstre; førstegangskøbende, presset ud af det centrale København, trækker lange spor på tværs af Nordsjælland og videre østpå, hvor både marker og stationsbyer oplever fornyet opmærksomhed. Hvad angik drømmen om hus og have, båret af storbyens acceleration, fødes en ny mobilitet og livsform.Imens disse bevægelser griber fat i Sjælland, forstår man at store dele af provinsen ikke danser med samme tempo. Udsynene mod Vest- og Sydjylland eller Fyn er bundet til en anden puls; her går tiden langsommere. Markedet stiger fortsat, men som et tidevand mere end som en stormflod. Forskellen er ikke kun et spørgsmål om priser, men om mennesker tilflytningsmønstre, forskydninger i befolkning, drømme skabt og slukket af det sted, hvor barndom, arbejde og alderdom udfolder sig.I Østjylland, hvor Aarhus trækker som en magnet, har tilstrømningen vendt udviklingen en kende. Her løber markedet for huse ikke løbsk, men går med en sikkerhed og retning, som byder ind til langsigtet optimisme. De store forskelle i landets to jyske storbyer bliver allermest synlige, hvis man løfter blikket til ejerlejlighederne: Mens udbuddet svinder i Aarhus, svulmer det i Aalborg. Prisen falder i nord, hvorimod Aarhus holder kursen, hvis endda kun med afdæmpet styrke.Et faktum står tilbage: Fast ejendom flyder ikke frit, men samler sig om lokale forhold, om tilflytning og fravalg, begær og afventen. Dette hushold med længsel, flyttevogne og bankens løfter sætter sig spor på grafer og i landskaber grafen peger opad, men ikke ensartet.Prognoser fra boligmarkedets kyndige røster peger mod yderligere stigninger i årene, der kommer, såfremt den nationale økonomis understrøm stadig flyder med kraft. Tallets nøgterne sandhed dækker dog over erfaringens sammensathed: I spændingsfeltet mellem centrum og periferi dannes nye forskelle her gnaver markedet sig ind i hverdagslivet, her mærkes fremtidens konturer allerede nu.
Boligmarkedet koger over i hovedstaden men store dele af landet må se i kølvandet.En dampende, næsten feberhed summen breder sig fra de tættrafikerede brosten omkring Kongens Nytorv, vibrerer gennem Nørrebros cykelstænger og løfter sig i en varm eksplosion mod skyerne over København: Boligmarkedet er glohedt. Ikke blot fornemmes det i trægulvenes knirken eller i de hektiske ejendomsmægleres telefoner—tallene taler sit eget, præcise, men på sin vis poetiske sprog: Priserne på ejerlejligheder i hovedstaden er ikke bare steget. De er galopperet. 17 procent op på et enkelt år — som om byen forsøgte at rive sig løs fra sit fundament.Denne by i bevægelse, fuld af ambitioner om mere plads og større børneværelser, puster nu liv og ild i huspriserne i Nord- og Østsjælland. Det er næsten antændeligt, hvordan hovedstadens boble bobler over sine egne bredder. Fraskrevne unge købere, hvis forældres råd nærmer sig eventyrstof, søger længere væk—mod marker, hvor S-togets toge knap nok er en fjern lyd, og mælkemandens sti endnu ikke er helt visnet bort. Andre, der casher ud i byen, bringer formuen med til de grønne forstæder og sender dermed bølger gennem markedet endnu længere væk fra Københavns rådhusklokker.Men provinsens hjerte banker i et andet tempo. Mens Østsjælland mærker hovedstadens åndedrag, kaster Fyn, Nordjylland og de jyske bredder ikke andet end et yndefuldt løftet øjenbryn over de østlige prisraketter. Her breder prisudviklingen sig mere stille, i takt med markerne der bølger frem og tilbage i vinden uden andet drama end det, vejrmøllerne måske kan præstere. Parcelhusene i de små landsbyer, der for en menneskealder siden var drømmen om to biler i carporten og børn med gummistøvler, står nu lidt mere utålmodige i kø efter næste ejer. Ingen københavnsk panik blot den stille ro, der kommer, når behovet for nyt glider som sommerregn ud i plænens muld.Aarhus åbner sine arme for flere og flere tilflyttere. Ingenlunde skyder ejerlejlighedspriserne samme fart som i hovedstaden, men de sniger sig præcis stille og myndigt længere opad. En by i evig balance, hvor udbuddet er lavt, og trangen til at bosætte sig på kanten af bugten aldrig helt dør hen. Anderledes ser det ud i Aalborg, hvor tanken om provinsens storhed møder virkelighedens nøgterne salgsopgørelser: flere lejligheder til salg end nogensinde, priser der lister sig baglæns som om byen vender ansigtet mod den evige vind over Limfjorden og beder om et øjebliks stilhed.Statistikkernes nøgternhed er nærmest provokerende: Over hele landet steg huspriserne i juli med 0,2 procent, mens ejerlejligheder gik 0,8 procent op og sommerhuse steg hele 1,5 procent. Men bag de tørre tal gemmer sig den uro og den evige drift, der præger ethvert dansk hjem: Hvor skal vi bo næste år? Hvor lang er vejen til skolen? Hvor meget koster drømmen om egen have, når virkeligheden banker på og spørger til kontoudtoget?Forventningerne blandt markedets folk vender blikket mod de kommende år. Såfremt væksten og optimismen i de danske hjem og i moden til at flytte på sig, at turde drømme fortsætter, vil priserne kravle videre opad. Husene vil måske ikke blive billigere at købe de næste mange år.Og i skyggen af hovedstadens buldrende boligfest går store dele af landet fortsat ganske stille med dørene. Overalt i Danmark leves livet, bag vinduer der lyser gult i natten, hvad enten der læses lektier på Vesterbro, eller nogen tørrer fødderne efter en tur over våde marker nær Odense. Sådan er forskellene. Sådan leves landet.