"En isnende januarvind fik flagene til at blafre så hårdt, at selv duer måtte gå i læ, da ildsluer slikkede op ad murene på Wesselsgade. I den grå kontorlejlighed, hvor Global Aktion til daglig forsøger at ændre verden én papirbunke ad gangen, blev det ganske uventet natten, hvor stillheden blev afbrudt af brændt pap og bastant ulyst. Lidt som hvis nogen troede, at verdensproblemer kunne løses – eller skabes – med tændstikker og granater fremfor samtaler over kaffeautomaten.Nu, måneder senere, er fire mænd blevet tiltalt i, hvad der på dommervagten kaldes \"kvalificeret brandstiftelse\" og \"forsøg på sprængning af håndgranat.\" Det lyder næsten som titlen på en mindre populær film i biografens sidstespand, men for anklagemyndigheden er det ramme alvor. Ifølge sagens akter stod en 19-årig britisk mand og en 20-årig somalisk mand for selve ildspåsættelsen – ugudelige gløder med international snert. Musikken i baggrunden blev dog dirigeret af en 27-årig tyrkisk statsborger, der åbenbart ikke troede, at ild var spændende nok i sig selv, men også skulle have lidt sprængfarligt uvæsen inkorporeret. Under branden var det ikke kun stolerækker og skriveborde, der forvandledes til sod, men også en håndgranat, som blev fragtet ind med samme nonchalance, som andre transporter pappizza klokken 2 om natten.Staffagen slutter ikke her: Den 27-årige, sammen med en 32-årig pakistaner, blev også tiltalt for at føre arven videre fra en allerede forbudt forening, og for at have i hvert fald fem granater liggende – mere end hvad de fleste finder i deres køkkenskuffer.Det er endnu uvist hvornår retten vil sætte punktum og slå i bordet – sagens dato er ikke afgjort. Men én ting ligger fast: Anklagemyndigheden ønsker ikke blot en streng straf; de ønsker alle fire udvist for bestandig. Så måske er det snart slut med flere flammende optrin på Nørrebro for netop dette sociale firkløver. Ingen mennesker kom til skade, denne gang. En håndfuld mænd, en håndgranat for meget og et kontor, der forvandlede sig fra stillestående til storslået skueplads – og altså nu til kulørt kapitel i byens retsbøger."
"En flamme i natten: Et attentats anatomi I januarmørket på Nørrebros Wesselsgade blev stilheden brudt. På et tidspunkt, hvor byen burde hvile i sit indre, trængte en kaskade af ild og desperation gennem den gamle kontorlejlighed tilhørende organisationen Global Aktion. Hændelsen er nu, flere måneder senere, kernen i et længere og mere sammenfiltret drama, hvor fire unge mænd står tiltalt – ikke blot for én nat, men for det etisk forpligtende i et samfund, som igen og igen får sit grundlag prøvet af.Tiltale rejst for ildspåsættelse, forsøg på sprængning, og ledelse af en forbudt forening – men bag paragraffer og politiets redegørelse ånder et dybere spørgsmål: Hvad får unge mænd, knapt voksne, fra vidt forskellige baggrunde, til at krydse grænserne for både lov og tilhørsforhold? I dette mørke fællesskab samles de: En 19-årig britisk statsborger, en 20-årig fra Somalia, en 27-årig fra Tyrkiet og en 32-årig fra Pakistan. Deres handlinger tegner et billede af en fællesbrand – én, der måske mere er knyttet til identitets- og loyalitetskonflikter, end til nogen ideologisk verdensrevolution.Anklagemyndighedens fortælling er præcis: To unge, hvis hænder ifølge sigtelsen er mærket af branden – og et forsøg på sprængning, planlagt gennem udførelsen af dagens terroristiske værktøj, håndgranaten. Og rundt om dem to ældre – den ene, anklaget for at have organiseret og tilskyndet til handlingen, den anden for at have båret ilden fra den forbudte forening Loyal to Familia videre, og for besiddelse af dødelige eksplosiver.Men ingen kom til skade. Ingen døde i flammerne denne nat. Hvad betyder det for en retfærdighed, der ikke kun søger at dømme gerningen, men intentionen? Kan et nøje planlagt, men ufuldbyrdet, angreb slette et menneskes fremtid i Danmark? For anklagemyndigheden er svaret klart: Udvisning for bestandig for alle fire. En konsekvens, så absolut, at samfundets fretagenhed bliver lig med et varigt eksil. Men i retslokalets nøgterne logik dukker muligheden for at spørge sig selv op: Er udlændingen – dét fremmede, som får skylden placeret på sig? Eller er det fjendtligheden, miseren og de brændte broer, som i desperat forsøg på at tilhøre, ender med at være helt hjemløse? Rettens dom er endnu ikke fældet. Hvad der tilbage står, er samfundets uro omkring, hvordan dets egne ydmygheder og konflikters udtryk sig materialiserer sig – i håndgranater, ild og domme, men især i spørgsmålet: Hvorfor, og hvordan, finder de samfundsløse hinanden, og bliver til brændere af vores natlige stilhed?"
"På den femte etage af et anonymt betonpalads, hvor skyggerne falder skarpt ind over Wesselsgade, udbrød nattens mærkelige latter – og ild. Røgen slap ud mellem sprækker og smed spøgelsesagtige bølger op over Nørrebro, indtil sirenernes ulende stemmer overdøvede februarnatten.Organisationen Global Aktions kontor var ikke længere bare et sted for hænder og tanker. Det blev, bogstaveligt, antændt af forbitrede hændelser og en mørk plan. Nu, måneder efter, udløser flammerne stadig ekko – ikke kun i Brandskadens sorte aske, men i den juridiske maskines benhårde klapren.Anklagemyndigheden har nu, i dette halvt århundrede-gamle drama, trukket tæpperne til side. Fire ansigter, unge og mærkede af kompleksitetens dybe årer, stillet til skue: En 19-årig britisk statsborger, en 20-årig fra Somalia, en 27-årig tyrker og en 32-årig pakistaner, der sammen har vævet en tvetydig fortælling, hvor loyalitet, had og måske blot rå rastløshed driver handlingen.Ifølge anklagen var det de yngste – 19 og 20 – der med tændstikker og brændbar vilje satte bygningen i brand. Måske tåbelighed, måske destruktiv hengivenhed. Men rundt om dem en bredere scene: Den ældste, den 32-årige, og hans makker på 27, beskyldes ikke alene for at optræde som marionetførere i konspirationens mørke, men for at holde liv i et navn, samfundet længe ville lukke ned: Lyal to Fmilia. Her findes forbud, konspiratoriske møder, og hænder der samler håndgranater som andre samler på minder.Det påstås: fem håndgranater. En overdraget, kun én ikke sprængt. Sprængstof og ild, men ingen kroppe faldt. Endnu.Skyggerne over Wesselsgade, mægtigere end flammernes spor, kaster nu deres sidste dom gennem retssalens kolde neonlys. Alt imens der stilles krav, som kun et system kunne kræve det: Udvisning – ikke for en tid, men for bestandig. Fire unge mænd, for altid udenfor.Men bag anklager, bevisførsel og tudende sirener sover Nørrebro videre, med brandsår og forhåbninger om, at morgenen bringer mere end røglugt. Sandheden, og dens mange versioner, venter i retssalen. Og i den kollektive erindring, hvor ildens dans og granatens tyste trussel længe vil blive husket."