Fra Gaden til Globalt Fænomen: 50 Cent fylder 50 Der var engang en lille dreng, som voksede op i de støvede gader i Queens, New York. Hans mor havde ikke mange penge, og hun forsvandt tidligt ud af hans liv – de siger, hun blev myrdet, men hvem tæller mørketimerne, når de alligevel bare føles lange? Han lærte at klare sig selv. Rim og rytmer blev hans følgesvende, men virkeligheden var hårdere end et duffelcoat. Med en hånd på kinden og en anden på et glas, lærte Curtis James Jackson, senere kendt som 50 Cent, at overleve i betonjunglen.Før han blev et ikon, var han apotekeren for dem, der savnede deres næste fix. Han solgte stoffer på gadehjørnerne, rodslog sig, mens politisirenerne blev hans soundtrack. Men han var god til at fortælle historier. Det gik op for ham, at de bedste dealers i kvarteret var dem, der brugte snakketøjet. Så han byttede håndvægten ud med mikrofonen og begyndte at fortælle om alt det, som voksne ikke tør tale om hen over middagsbordet.50 Cent ramte hele verden som et overbelastet S-tog. Med knackede rim og rå attitude udgav han debutalbummet Get Rich or Die Tryin’ i 2003 – og pludselig dansede teenagere fra Tokyo til Tølløse til lyden af “In Da Club”. Eminem og Dr. Dre tog ham ind under deres muskuløse vinger, og vores hovedperson røg fra sidelinjen direkte ind på hovedscenen.Amerikaneren blev ikke betragtet som en, der spillede gangster i weekenderne. Han var originalen. Hans barske opvækst, kuglerne, der var tættere på ham end sultne duer i Central Park, og barndomstraumet, allesammen destilleret i punchlines. Da han blev skudt ni gange i 2000, overlevede han – og begyndte ifølge eget udsagn at bære skudsikker vest hver dag. Han opfordrede også sine to sønner til det samme. Man ved jo aldrig.Sidst han udgav musik, var året 2014 ung og håbefuld. I stedet kastede han sig over film og tv, og hvis du troede, du slap for ham, tog du fejl; han toner nu frem på skærmen, både foran og bag kameraet. På rekordtid gik han fra at gamble med stoffer i lommeforet til at gamble med millioner på det store lærred.Men han har ikke glemt scenen: 50 Cent lægger i år vejen forbi Danmark, hvor han spiller til Smukfest den 6. august. Mange fans vil nok kysse luften, når hits som “Candy Shop” og “Window Shopper” ruller ud over bøgebladene i Skanderborg.Han har aldrig giftet sig – måske har kærligheden ikke kunnet følge med, når livet har været mere action end romantik. Men han har efter sigende to sønner, og måske har han givet dem modet til at klare sig, uanset hvilken skæbne man får stukket i hånden.Den 6. juli fylder den forældreløse narkohandler, der rimede sig til tops, nu et halvt århundrede. Verden danser stadig til hans toner. Og i Queens sidder måske en knægt på et hjørne, klapper sig på brystet og håber, at rim kan redde ham ud af mørket – nu hvor han ved, at det engang lykkedes for en af deres egne.
Fra Gadehjørne til Lydspor for Verden: 50 Cent fylder 50 år Der findes bydele i verdens metropoler, hvor drømme fødes i skyggerne af ruin. Her træder barnefødders første skridt på skrånende asfalt, og ethvert valg bliver præget af nødvendighedens åndedrag og skæbnesvangre muligheder. Sådan et sted begyndte Curtis Jackson, bedre kendt som 50 Cent, sin færden ad livets snørklede og tornefulde sti – et forældreløst barn i New Yorks sydlige Jamaica-kvarter.Ungdommen forvandledes tidligt til overlevelse: gadehjørnets kolde mure blev både vidne og dommer, mens sorte plastikposer gemte fremtidens fristelser i form af forbudte substanser. Og her står en fortælling af betydning; ikke blot for én mand, men for vor tids fortættede drøm om at bryde det mytiske hierarki, hvor nederlag tilsyneladende er skrevet i blodets kode.En skæbnes ironi må være, at det var netop gennem rytme og rim — den stemme, som bruges til at råbe fra udkanten af samfundet — at denne dreng fandt vej til verdenscentret. Med ord som våben blev stoffernes trøstesløse realitet til fortællinger, der ikke kunne lades uberørte, men blev bundet til noder og strømmede ud af lydanlæg på alle kontinenter.Samarbejdet med amerikanske stjerner hvis navne ekkoer gennem popkulturens berømte korridorer, forstærkede autenticiteten: Her var ikke kun endnu en dikter med gangsterattitude, men én, der bar ar og erfaring med ind i studiet. Da han i 2005 lagde fem Grammy-nomineringer bag sig med udgivelsen af sit andet album—et værk summende af erindring om tab, styrke og forvandling—var der ingen tvivl: successen var ikke et påfund, men et resultat.Melodier som In Da Club, Candy Shop og Window Shopper blev simultant soundtracket til ungdomsfester og nattelivets rastløse energi – han blev selve symbolsk figuration for den realisme, så mange længes efter i en tid, hvor illusoriske billeder oftest dominerer. Siden har Jackson, nu med verdensnavnet 50 Cent, vendt mikrofonen mod andre scener. Film og tv har overtaget noget af pladsen, men æblet faldt aldrig helt fra stammen – scenen kalder fortsat, og i år finder hans stemme igen publikum, blandt andet i Danmark til Smukfest. Det moderne menneske søger ofte mening i den andens fortælling. Den, der vover at give overlevelsens vilkår ord, baner vej for forsoning med egen skrøbelighed. 50 Cent trådte frem af tab, barndommens sår og et samfunds barske vilkår; i dag er han et globalt fænomen — men virkeligheden han rummer, er stadig præget af fortidens nådesløse visdom. Udstyret med skudsikker vest, både om hjertet og krop, minder han os om, at succesens pris kan være evig årvågenhed.Mange kendte har forladt stormens øje, men Curtis Jackson forblev tro mod sine rødder. At han aldrig blev gift, men dog blev far til to, indfanger den paradoksale samhørighed mellem at stå alene og kæmpe for andre. Den 6. juli fylder han halvtreds – et tal, der for nogle markerer alderdom, for andre visdom. For 50 Cent er det intet mindre end testamentet på, at også liv, der var dømt til glemsel, kan skrive sig selv ind i verdens hukommelse.
Fra gadehjørnet til verdensscenen: Et halvt århundrede i skudlinjen Under de flimrende neonlys på New Yorks mørke fortove blev et navn født, hvis stavelser siden er ekkoet mellem millionbyens beton og videre ud i alverdens natklubber, dagligstuer og billige radiogrammofoner. Den 6. juli runder denne skikkelse – kendt som 50 Cent – et skarpt hjørne: 50 år. Ironien er næsten poetisk. Halvdelen af hundrede år, knap nok spået at blive voksen i sine vilde år.Med fortiden smedet i det barske kvarters smeltedigel, hvor valget ofte står mellem at sælge sin sjæl og sin overlevelse, var drengen, der blev forældreløs, aldrig kun statist i egne fortællinger. Stoffer og penge flød gennem hænderne, som asfalt gennem New York – men allerede i ungdommens ruiner blev rytmen hans redning. Rim som hjertebanken, ordnørderi som overlevelsesstrategi.Alliancen med to af hiphoppens største generaler – en hvid mand og en dreven doktor – blev startskuddet til historiens omkalfatring. Det var ikke blot teksterne, men graden af ægthed, der brændte igennem. Han var ikke en rapper, der spillede gangster; han var gangsterens stemme, der havde lært at rime. Beretningerne om sult, smerte og skyderier var ikke vers fundet på internettet, men erfaringer indprentet i huden, som ar efter ildspåsættelser.Da beatet fra In Da Club lød, var alting forandret. Ud åbnede portene sig til Grammy-nomineringer og millionhøje salgstal; hits som Candy Shop og Window Shopper blev soundtracket til 00’erne. Men berømmelsens glans bider sjældent uden at blande gift i såret. Med konstant minde om kuglerne, der engang borede sig gennem kød og kostbar ungdom, bærer han stadig skudsikker vest – en uniform, ikke kun for sig selv, men som advarsel til sine sønner.Nu er hiphoppen forstummet fra hans hånd mikrofontæt, i hvert fald i form af nye udgivelser. Men maskinen fortsætter – film og tv-produktion udgør nu det nye domæne, for kreativiteten nægter at lægges i graven. Det er en evne til at bryde kassetankens snærende bånd, let glidende fra én scene til en anden.Årene har sat sine spor, men blodet dunker stadig i rytmer, verden danser til. Og når han i august gæster Danmark og lader beatsene buldre mod bøgestammerne på Smukfest, vil den gamle forældreløse narkohandler minde publikum om, at man kan slås sig til tops i både dyster erindring og i lysende rampelys.For nogen er alting forandret. For andre er intet glemt.