Lignende artikler; 1
Når morgenlyset er tungt: Mand tiltalt for uagtsomt manddrab efter dødsulykke i Roskilde Det kunne have været begyndelsen på en helt almindelig dag, sådan en januar, hvor kulden klistrer til ruderne, og byen langsomt vågner under gråt morgengry. Men 6. januar på Stændertorvet i Roskilde blev alt andet end almindelig. Det blev dagen, hvor en 17-årig piges liv stoppede brat – og hvor en 47-årig mand nu er tiltalt for uagtsomt manddrab. Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi ramte bilen pigen tidligt om morgenen. Ikke bare ramte – hun blev trukket med, indtil hun til sidst faldt af bilen. Detaljerne er præcise og urovækkende, som hvis nogen havde tabt dem på det kolde fortov sammen med hanskerne og pigen selv. Det var ikke politiets blå blink, der først fandt hende. Det var tilfældige forbipasserende på Blågårdsstræde ud for Bondetinget. Livløs. Historien er så tung, at ingen helt ved, hvor de skal lægge den – i lommen eller i hjertet. Hvordan den 47-årige mand forholder sig til tiltalen? Det vides ikke endnu. Måske sidder han bag en dør og spekulerer på, hvad man egentlig skal sige, når morgener aldrig bliver de samme igen. Sagen skal for Retten i Roskilde fra den 18. august. En dato, der sikkert allerede nu kaster en skygge frem over sommeren, selv om ingen kan sige, hvad dommen bringer – kun at byen, pigerne og bilerne ikke vil være de samme bagefter.
En morgen på Stændertorvet – Om skyld, ansvar og det uforklarlige Tidligt om morgenen den 6. januar skete det, som ikke må ske. På Stændertorvet i Roskilde blev grænserne mellem menneske og maskine, mellem liv og tab, brudt. En 17-årig pige blev ramt af en bil og siden trukket med – indtil hun faldt, og alt blev stille. Det er en begivenhed, der straks forvandler det almindelige til noget, der ikke længere kan rummes i hverdagen. Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at en 47-årig mand nu er tiltalt for uagtsomt manddrab. Tiltalen rummer en vægt, som ikke bare bæres af de involverede, men som kaster et mørkt ekko ud i alle, der hører om ulykken. Hvordan skal vi forstå det ansvar, som nu lægges på skuldrene af ét menneske – i mødet mellem tilfældet og det uoprettelige? Forbipasserende finder pigen livløs på Blågårdsstræde ud for Bondetinget. Et øjeblik står tiden stille, og spørgsmålet melder sig: Hvem tager sig af det liv, der forsvinder? Hvad betyder det at bære vidne til andres ulykke? Den juridiske behandling begynder 18. august ved Retten i Roskilde, men den menneskelige bearbejdning vil fortsætte længe endnu. Det er endnu uklart, hvordan den 47-årige forholder sig til tiltalen. Måske er tavsheden det eneste svar, der i øjeblikket kan gives. For ansvaret og sorgen har ingen lette ord, ingen hurtig afslutning – kun efterklang og et håb om, at vi ikke lader smerten forstumme.
En mørk januar-morgen i Roskilde: Tiltale rejst efter dødsulykke Man kan nemt forestille sig den iskolde luft, den halvtriste morgenstemning over Stændertorvet. Roskilde, lørdag den 6. januar. Ikke meget trafik, men alligevel – et bump, et skrig, stilhed. Sådan kunne begyndelsen på en tragedie lyde, hvis nogen skulle skrive manuskriptet. Midt- og Vestsjællands Politi oplyser nu, at en 47-årig mand er tiltalt for uagtsomt manddrab. For det var hans bil, der ramte en 17-årig pige. Og det var hendes krop, der først blev ramt, så trukket med, før hun til sidst slap fri – men da var det allerede for sent. Det bliver hurtigt til nøgne fakta: En pige, der skulle have haft sin fremtid foran sig, ender livløs på Blågårdsstræde ud for Bondetinget, fundet af tilfældige forbipasserende, mens byens normale rytme fortsætter, som om ingenting var hændt. Ingen ved endnu, hvordan den 47-årige forholder sig til tiltalen. Det er én af de detaljer, der mangler, som tomme felter på en rapport, mens resten af historien allerede er skrevet i blod og morgenfrost. Retssagen starter 18. august i Roskilde. Så kan alle, der ønsker det, sætte sig til rette på tilskuerpladserne og følge dramaet, som det udfolder sig i retssalen. Det er muligt, nogen finder det meningsløst – men meningsløshed har aldrig været nogen hindring for virkeligheden.