Fra Manhattan til midnatssol: Direkte fly mellem USA og Grønland lander i Nuuk Forestil dig, at du vågner op i New Yorks summende betonjungle, får en kaffe to-go under de neonlysende skyskrabere, og et øjeblik senere sidder du ved bredden af Nuuk Fjord og ser nordlyset danse hen over isblå himmel. Det, der før lød som en overdrivelse fra et overentusiastisk rejsebureau, er nu virkelighed: I dag lander det allerførste direkte rutefly mellem USA og Grønland, med United Airlines som transatlantisk isbryder. Lidt over fire timer tager det at svæve fra Newark-lufthavnens trafik-kaos til den spritnye internationale lufthavn i Nuuk. To ugentlige afgange er der, i hvert fald hen over sommeren. Indvielsen markeres i dag, når det første fly lander i den grønlandske hovedstad klokken 21.45 dansk tid. Hos streettøj-butikken “California” i Nuuk står medejer Mala Johnsen allerede klar til at tage imod de første amerikanere – og måske deres dollars. “Endelig er der noget, der gavner begge steder,” siger han. Ikke bare flere turister til Grønland, men også en mulighed for at smutte den anden vej – uden om Reykjavik og Kastrup – hvis længslen efter frihedsstatuen eller dårlig kaffe bliver for stærk. Turisterne har hidtil sejlet til Grønland på krydstogtskibe, men nu kan de altså også lande direkte fra millionbyen. “Folk er nysgerrige på Grønland, men ved ikke, hvad det egentlig er,” siger Denise Furness fra Texas, mens hun står på dækket af et Wiking Cruise. Hendes mand Jim er enig: “Jo mere forbundet verden bliver, jo bedre.” For dem er ruten ikke bare en flyvetur – det er et åbent vindue mellem to vidt forskellige kontinenter. Ifølge turismeforskere åbner den nye rute op for et helt nyt marked, lidt ligesom det skete for Island, da de fik fast trafik over Atlanten. Nu kan europæere og amerikanere lettere tage et “stopover” i Grønland og smage på midnatssol og tørfisk, inden de drøner videre. Og hvor krydstogtturister sjældent lægger mange penge på land, er flyrejsende glade for at svinge kortet på hoteller, restauranter og oplevelser. Der er god grund til at fejre begivenheden i Naalakkersuisut, hvor ministeren for erhverv, råstoffer, energi, justitsområdet, ligestilling og turisme har svært ved at skjule begejstringen. “Det er en gevinst både for erhvervslivet og for vores egen mobilitet,” siger hun. Grønland har nemlig tjent mere end én milliard kroner på turisme de sidste to år – for første gang nogensinde en indtægt, der kan mærkes i hele samfundet, uden at udfordre fiskeriets trone. Med den nye rute rykker Grønland tættere på verden – og verden tættere på Grønland. Så næste gang, du drømmer om både bagels og fjelde i løbet af samme døgn, er der kun en flybillet og fire timer imellem.
Fra verdens centrum til verdens kant: Fire timer mellem Manhattan og Nuuk Der er noget mærkeligt svævende over begivenheden: At en flyvemaskine, på lidt over fire timer, kan bringe et menneske fra Newarks støj og lys – Manhattan, hvor natten aldrig er mørk – til Nuuk, hvor lyset nogle gange danser på himlen i grønne bånd og stilheden har sin egen dybde. For første gang nogensinde åbner en direkte flyrute mellem USA og Grønland. Og med ét er verden blevet både mindre og større. Denne begivenhed, at United Airlines nu forbinder to så forskellige steder, vækker naturligt begejstring blandt dem, der lever af mødet mellem mennesker: butiksindehavere, forskere, ministre. For nogen er det muligheden for endelig at invitere verden indenfor uden at skulle en omvej over Europa; for andre er det muligheden for, at Grønland ikke længere kun er et punkt på et kort, men en reel destination. Amerikanske turister har tidligere besøgt Grønland – som regel med skib, som et eksotisk stop i verdensfjernt vand. Men nu, med flyet, ændres ikke bare tempoet, men også mødet: “Folk er nysgerrige på Grønland, men de ved ikke, hvad det er,” lyder det fra en texansk turist. Man fornemmer, at nysgerrigheden her får nye betingelser; det ukendte kan nås på fire timer, og der er ikke længere samme afstand mellem neonlys og nordlys. For Grønland betyder denne rute mere end blot flyvende metal i luftrummet. Den åbner ifølge turismeforskere og politikere for et marked, som hidtil kun har været en teoretisk mulighed – nu kan europæere, amerikanere og hvem, der ellers måtte have udlængsel, bruge Grønland som bro, ikke bare som afkrog. Og ikke mindst: De, der ankommer med fly, lægger penge i lokale lommer. Hvor krydstogtturister forsvinder tilbage på skibene om aftenen, forlanger flyturisten senge, mad, oplevelser – og dermed får samfundet mærkbare gevinster. Det handler ikke kun om økonomi, men om relationer og synlighed. Grønland står nu med muligheden for at blive set på en ny måde – ikke kun som natur, men som et samfund, en aktør, en del af en global sammenhæng. Ministeren for turisme og erhvervsliv peger på, hvordan denne forbindelse ikke bare handler om indtægter, men om at åbne sig for verden og lade verden komme ind. Og i dette spændingsfelt – mellem afsides og centrum, mellem det velkendte og det fremmede – ligger måske det egentlige: Hvad gør det ved et folk, et sted, at det nu kan nås af alle, der har lyst og råd? Hvilke historier vil flyene bringe med sig, hvilke forandringer vil de afsætte? Det vides ikke, men én ting står klart: Fire timer er nu nok til at bevæge sig fra én verdensopfattelse til en anden.
Fire timer fra Times Square til tundra: USA og Grønland bindes sammen af første direkte rutefly Der er ikke mange steder i verden, hvor man kan spise bagels på Manhattan til morgenmad og lande i Nuuk til midnatssol. Men nu er det virkelighed. For i dag indvier United Airlines den første direkte flyrute mellem USA og Grønland. Fire timer – så kort tid tager det at rejse fra Newarks asfalthav til det stenet-arktiske Grønland. Og for både turisme, handel og hverdag er det et lille brud i geografiens logik. Det er den slags forbindelser, som man tidligere har kaldt både visionære og utopiske, men nu ruller virkeligheden sig ud på landingsbanen. Millionbyen New York får fast forbindelse til verdens mindste hovedstad. Klokken 21.45 i aften lander det første rutefly i Nuuk. To afgange om ugen, sommeren igennem – så længe eventyret holder. For dem, der står med armene åbne, er det mere end bare et fly i timetabellen. Mala Johnsen, der sælger streetwear i butikken “California”, ser det som en mulighed for at lukke verden ind – og selv komme ud. “Vi får turister, vi kan selv komme til USA uden om Europa.” Verdens afstande krøller sig sammen. Drømme og varer kan skifte retning. Men det handler ikke kun om tekstiler og selfies. Turisterne, der tidligere har flået gennem isfjorde på krydstogtskibe, får nu mulighed for at lægge rigtige penge i Grønland – på hoteller, restauranter og oplevelser. “Flyturister spækker bedre i kassen,” som en forsker tørt konstaterer. Og med ét bliver ord som “bruttoværditilvækst” ikke længere kun noget, der får økonomer til at smile; nu mærker byen og landet det på gaden. På den politiske scene bliver der talt om muligheder, potentiale og samfundsgevinst. “Det handler ikke kun om turister og handel, men om at komme ud i verden – hurtigt,” lyder det fra den grønlandske minister, der lister alle sine ressortområder op, mens hendes smil kunne række fra fjeld til fjord. For første gang i årevis er det ikke kun fisk, der finansierer Grønlands fremtid. Men der er også noget andet på spil – noget, der ligger under tal og regneark. Hvad sker der med et sted, der pludselig ligger midt på verdensruten? Når grønlandsk stilhed skal afmåles mod amerikansk larm, og nordlys blandes med neonlys fra Manhattan? Hvad gør det ved identiteten, ved stemningen, når fire timer kan forvandle alt fra sprog til landskab? Fremtiden lander i Nuuk i aften. Måske med jetlag, måske med lidt for mange dollargrin. Men én ting er sikkert: Verden er blevet mindre. Eller bare mærkeligere.