Lignende artikler; 1
Farvel til Word og Windows: Slesvig-Holsten siger tschüs til tech-giganterne – og Danmark lytter med åben mund Et sted lige syd for grænsen – dér hvor smørrebrød skifter til schnitzel, og kaffe bliver til kaffee – sidder digitaliseringsminister Dirk Schrödter med ikke bare én, men to bærbare computere. Den ene kører Windows, den anden Linux. Det lyder måske som starten på en dårlig joke, men det er i virkeligheden starten på et digitalt opgør af den slags, der får embedsmænd til at blinke nervøst og tech-giganter til at sende venlige pressemeddelelser. Slesvig-Holsten, Tysklands nordligste delstat, har besluttet at vinke farvel til Microsoft, Google og de andre techmastodonter, vi andre stadig putter i digital madpakken. I stedet vil de selv bestemme. Selv eje. Selv opdatere. Det hedder *digital suverænitet*, og det lyder næsten som noget, man kan få trykt på en plakat og hænge op på et kontor med grønne planter og mange USB-stik. Og nu står Dirk så på Christiansborg, inviteret af de danske politikere, der i øjeblikket roder med samme tanker. Ja, det er rigtigt. Den tyske delstat skal rådgive Danmark. Og det er lidt af en omvending. Normalt er det os, der viser Tyskland, hvordan man får digital post og helbredsdata til at flyde i nogenlunde samme retning. Men ikke i dag. LibreOffice i stedet for Office med stor O I Slesvig-Holsten har man planlagt det længe. 60.000 medarbejdere – lige fra skolelærere til politifolk – skal skifte fra Microsofts software til open source. Fra september skal LibreOffice være det nye Word, selvom man nok skal vænne sig til, at knapperne sidder lidt underligt, og at stavekontrollen har sine helt egne meninger. Og det er ikke bare kontorpakken, der ryger ud. Selv mailsystemer, telefoner og andre digitale arbejdsvaner skal skiftes. Altså ikke bare et softwarevalg – det er en hel livsstilsændring. Som at gå fra rødvin til grøn te. Frivilligt. En million her, en million der – og så sparer man alligevel penge Der er brugt cirka 6,5 millioner euro på at få de nye systemer til at tale sammen. Det er mange penge, men mindre end hvad man sparer på licenserne, siger Schrödter med et blik, der antyder, at tysk budgetdisciplin kan få selv en finansminister til at smile. Og selvom det måske har krævet lidt ekstra manualer, et par YouTube-videoer og nok bandeord til at fylde en serverhal, så er de glade. For det handler ikke bare om penge. Det handler om *frihed*. Ikke at være afhængig af et klik i Californien for at kunne sende en e-mail fra Kiel. Budskabet til Danmark? Kom med i klubben Dirk Schrödter har en klar besked: “Det kan lade sig gøre. Det virker. Og det skaber vækst i Europa.” For når pengene ikke ryger i lommerne på amerikanske aktieselskaber, så bliver de i EU – og det giver ifølge en analyse fra OpenForum Europe en stigning i BNP på 0,4 til 0,6 procent, hvis man investerer bare ti procent mere i open source. Det er altså ikke kun en ideologisk kamp. Det er en kamp om kontrol, om økonomi og – måske mest af alt – om ikke længere at være en digital underbo, der må spørge: “Er der nogen hjemme ovre i Seattle?” Microsoft svarer venligt I et hjørne af scenen står Microsoft og smiler høfligt. De minder os om, at de skam også har open source-projekter – 1.800 AI-modeller frit tilgængelige og alt det der. Og ja, de samarbejder med tusindvis af europæiske teknologipartnere. Det lyder flot. Men virkeligheden er, at vinduet står på klem, og nogle lande – som Slesvig-Holsten – allerede har stukket hovedet ud i friheden. Og Danmark? Vi er stadig på vej. Stadig i overvejelsesfasen. Men nu har vi fået et naboeksempel serveret med bratwurst og brugsanvisning. Og måske er det på tide, vi tager det alvorligt – ikke bare som en teknisk opdatering, men som et valg: Vil vi selv trykke på knapperne? Eller vil vi vente på, at nogen slukker for os? Det er spørgsmålet. Og det kræver mere end to bærbare at besvare.
Digital suverænitet i praksis: Når en delstat vælger frihed frem for afhængighed I et globalt øjeblik, hvor data flyder som usynlige strømme gennem serverparker og kontinentale kabler, og hvor adgang og ejerskab ikke længere kan skilles ad med fysisk håndkraft, træder en tysk delstat frem med en beslutning, der er både teknologisk og eksistentiel. Slesvig-Holsten siger farvel til de amerikanske tech-giganter. Ikke med fjendtlighed, men med bevidsthed. Digitaliseringsminister Dirk Schrödter kommer ikke med store armbevægelser, men med noget så sjældent som ro. En ro, der udspringer af fem års forberedelse og en erkendelse: At det er muligt at bryde med det, der længe har været betragtet som nødvendigt – Microsoft, Google, de globale platformes greb om vores daglige virke. Når Schrödter gæster Christiansborg for at dele sine erfaringer med den danske regering, vendes det sædvanlige forhold mellem Danmark og Tyskland på hovedet. Det, vi plejede at mestre, lærer vi nu fra andre. Det, vi tog for givet, viser sig at have alternativer. En vilje til uafhængighed 60.000 medarbejdere – lærere, politibetjente, embedsmænd – står midt i en digital overgang, hvor LibreOffice og Linux træder i stedet for de velkendte værktøjer. Det handler ikke kun om programmer, men om principper. Om at genvinde råderet over egne systemer, data og kommunikationsveje. “Digital suverænitet” – et begreb, der umiddelbart lyder teknisk, men som ved nærmere eftersyn afslører sig som dybt politisk. Det er suveræniteten over vores adgang, vores infrastruktur, vores evne til at fungere, også når verdensordener forskubber sig. Er det nemt? Nej. Overgangen har krævet ressourcer, support, nye manualer og opmærksomhed på afhængighedens skjulte tråde. Men det har ikke været umuligt. Og vigtigst: det har været planlagt med alvor og konsekvens. Det økonomiske og det etiske Der er også økonomiske incitamenter. Et tocifret millionbeløb i euro spares ved at frigøre sig fra licensafhængighed. Og samtidig peger europæiske analyser på, at en styrkelse af open source-udvikling kan løfte BNP mærkbart. Her opstår en ny form for vækst: ikke kun i tallene, men i ejerskabet over dem. Det handler ikke om at foragte det amerikanske – men om at spørge, hvad der sker, når alle vores strukturer er bygget på andres præmisser. Kan vi tale om demokrati, hvis vi ikke har adgang uden tilladelse? Kan vi tale om sikkerhed, hvis vi ikke ved, hvor data gemmes, eller hvem der har adgang til den? Danmarks valg Vi står nu, som nation, i overvejelse. Skal vi følge samme vej? Spørgsmålet er ikke, om det er muligt. Det er allerede demonstreret. Spørgsmålet er, om vi tør. Om vi tør give slip på det velkendte og tage ansvar for det ukendte. Dirk Schrödters budskab er klart: det kan lade sig gøre. Og det er mere end et teknologisk valg. Det er en åben invitation til Europa om at stå sammen – ikke mod nogen, men for noget: en fremtid, hvor vi igen ved, hvad vi ejer, og hvem vi er afhængige af. For i den digitale tidsalder handler suverænitet ikke kun om territorium, men om funktion. Ikke kun om magt, men om mulighed. Og spørgsmålet, vi må stille os selv, er ikke blot, *kan vi?* – men *hvor længe kan vi lade være?*
Tschüs, Microsoft: Et digitalt frontalangreb fra syd – og Danmark står og lytter Det er, som om virkeligheden langsomt får bugt med vanetænkningen. Der, lige syd for grænsen, sidder en mand med to computere og ét formål: at løsrive sin delstat fra afhængighedens tyste trussel. Den ene maskine kører Windows. Den anden kører Linux. Det lyder som en dårlig gimmick, men det er begyndelsen på noget stort – og meget konkret. Digitaliseringsminister Dirk Schrödter fra Slesvig-Holsten – ja, du læste rigtigt, det er ikke en titel opfundet til en roman – er kommet til Danmark. Ikke for at lære, men for at lære fra sig. For mens vi herhjemme stadig bøvler med halvt fungerende e-boks og et digitalt helbredssystem, der mest af alt ligner en febrilsk PowerPoint med CPR-numre, har tyskerne, eller i hvert fald nordtyskerne, kastet sig ud i noget vildt: De dropper tech-giganterne. Ikke som i "vi køber lidt mindre", men som i "vi skifter hele butikken ud". Fra september skal 60.000 medarbejdere i administrationen, politiet og skolerne vinke pænt farvel til Microsoft Office og i stedet sige goddag til LibreOffice – software med lidt færre ikoner og lidt mere frihed. Mailsystemerne? Også på vej ud. Telefonsystemet? På vej over i open source. Det er en digital afrusning af dimensioner. Monopoler, magt og meningsløsheden ved at vente For hvad er problemet egentlig med de amerikanske løsninger? Er de ikke bare praktiske? Jo. Men som Schrödter siger: Hvad gør vi, den dag nogen i Washington – på en dårlig dag – vælger at slukke for forbindelsen? Eller endnu værre: Hvad gør vi, når vi ikke engang opdager, at nogen har adgang til alt, vi skriver, siger, trykker, lagrer? Priserne stiger. Kontrollens placering er uklar. Og uanset hvor mange gange man siger “cloud”, er det stadig en server ejet af nogen andre. Det her handler ikke om teknik. Det handler om suverænitet. Ikke bare digital, men demokratisk. Danmark står og tripper Herhjemme har vi også ministre, der taler varmt om europæiske alternativer og mindre afhængighed. Vi snakker om det, mens de i Slesvig-Holsten allerede har afinstalleret. Det er ikke længere nok at kalde det “strategisk vigtigt”. Man skal trykke på knappen. Gerne selv. Ikke vente på, at nogen i Californien gør det. Og det koster penge, selvfølgelig. Tysk grundighed er ikke gratis. Slesvig-Holsten har brugt 6,5 millioner euro – men de sparer allerede et tocifret millionbeløb i licenser. Det er klassisk tysk regnemagi: investér for at slippe for at leje dine egne data tilbage. Der er modstand, selvfølgelig – men ikke panik Medarbejderne? De er med. Nogen forstår det. Andre har brug for videoer og håndbøger. Men panik? Nej. Det er ikke revolution, det er omstilling. Og det er ikke en krig mod nogen – det er en beslutning om noget. Schrödters budskab til Danmark er tydeligt: *Kom nu med*. Det handler om vækst i Europa. Om ansvar. Om ikke at lade sig styre af platforme, der ikke har pligt til andet end profit. Microsoft svarer med PR-ord og åbne døre Microsoft selv står i kulissen og smiler venligt. De siger, de vil styrke Europa. De har 1.800 AI-modeller, mange af dem open source. De har tusindvis af partnere. De vil gerne have, vi tror, vi vælger frit – men frihed uden ejerskab er stadig afhængighed forklædt som convenience. Så hvad nu, Danmark? Vil vi fortsætte med at leje værktøjer af nogen, vi ikke kan ringe til, når strømmen går? Eller vil vi selv tage roret? Ikke fordi vi skal, men fordi vi kan. Fordi vi måske – endelig – forstår, at fremtiden ikke skal skrives i andres kode. Der står en tysker med to computere og peger mod en mulighed. Det kræver kun, at vi tør slukke den ene.