Milliardæren, lufthavnen og håbet om flere fly – Karup går fra kommuneklub til koncern Der var engang, hvor Midtjyllands Lufthavn – eller Karup, som de gamle stadig siger – var en slags landsbyfællesskab på asfalt, ejet i fællesskab af ni kommuner. Sådan har det været i seks årtier. Men nu blafrer flaget pludselig anderledes i den jyske vind. For mens græsset gror og ruteflyene tøffer af sted i slowmotion mellem Karup og København, har en af Danmarks mest velpolstrede pengetanke sat kursen direkte mod terminalen. Det er investeringsselskabet Heartland, med Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen ved roret, som har skrevet under på en betinget aftale om at købe hele lufthavnen – ja, inklusive et tilstødende stykke land på næsten 78.000 kvadratmeter, hvis man nu skulle få lyst til at bygge noget ekstra. Prisen? 22,55 millioner kroner. Det er, som man siger på egnen, ikke småpenge for en asfalteret mark, men måske et fund til prisen for landets næstmest tomme afgangshal. Salget sker efter år med røde tal og passagerrekorder – bare ikke den rigtige slags rekorder. I 2023 var det samlede antal rejsende kun lige over 13.000. Det er omtrent det samme som en halv Superliga-kamp på hjemmebane. Og når Silkeborg Kommune så endda har bedt om lov til at træde ud af bestyrelsen, fordi antallet af passagerer er blevet for pinligt lavt, ja, så begynder selv de mest stædige jyske politikere at ryste på hånden. Men i pressemeddelelsen lyder det optimistisk: Lufthavnen skal ikke blive en sandet landingsbane for spøgelser og drømme. Heartland lover, at den faste rute til København består – så længe det altså kan løbe rundt. Kommunikationen er klar, men ikke prangende. "Mange virksomheder i Midtjylland er afhængige af hurtig og effektiv transport," siger Heartlands kommunikationschef, og der skal tales med eksterne operatører om nye ruter og muligheder. Altså: Mere snak, flere ideer, forhåbentlig også flere passagerer. For købet er ikke bare et spørgsmål om penge og beton. Aftalen kræver Forsvarets blå stempel, og der skal være plads til både ambulancefly og militærtrafik, så det hele ikke bare bliver jakkesæt og weekendtasker. Borgmester Ulrik Wilbek fra Viborg Kommune siger det, som det er: Glæden er, at lufthavnen bliver på danske hænder, at den stadig skal kunne løfte noget større end bare forretningsfolk med rullekufferter. Så hvad nu? Måske lander der flere fly. Måske får Midtjylland en lufthavn, der faktisk bliver relevant igen. Måske bliver det hele bare til endnu en pressemeddelelse i rækken. Tiden – og passagertallet – vil vise, om milliardæren kan få lufthavnen til at lette, eller om Karup fortsat må nøjes med at drømme om jetset og champagne, mens der hældes kaffe i automaten, og fuglene danser rundt på landingsbanen.
Når lufthavne skifter hænder: Et eksistensielt stop i Karup En lufthavn er ikke kun en landingsbane, ikke kun et infrastrukturelt knudepunkt. Den er et løfte om bevægelse, om forbindelse, om, at afstanden mellem Karup og verden aldrig helt bliver for stor. Nu står Midtjyllands Lufthavn midt i sin egen overgangstid: Fra fælleskommunalt eje til privat hånd, fra politiske kompromiser til nye kapitalinteresser. I seks årtier har lufthavnen i Karup været båret af et samarbejde mellem ni midt- og vestjyske kommuner. Her er der blevet drømt, debatteret og tilført millioner i håbet om at fastholde forbindelsen – især til København – som så mange virksomheder og mennesker på egnen er afhængige af. Men virkeligheden er, at både passagertal og daglige afgange har været faldende år for år. I 2023 var antallet af rejsende lavere end nogensinde, og nu træder én af ejerne, Silkeborg Kommune, ud – fordi fremtiden i bestyrelsen virker tom. Men hvor hører lufthavnen hjemme? Hvad betyder det, at ejerskabet nu overgår til Heartland, med en kapitalstærk ejer i ryggen og nye forestillinger om, hvad en lufthavn kan være? Købsprisen er 22,55 millioner kroner. For denne sum overtager Heartland både banen, terminalen og næsten 78.000 kvadratmeter jord. Til gengæld følger en række betingelser: Indenrigsruten skal bevares, så længe den er rentabel. Ambulance- og militærflyvning må ikke fortrænges. Og Forsvaret skal godkende overdragelsen. Borgmesteren i Viborg udtrykker glæde over, at lufthavnen forbliver på danske hænder. For kommunerne har overdragelsen længe været et dilemma mellem idealer og nødvendighed. Det handler ikke kun om penge, men om at opretholde adgang, muligheder, sammenhæng. Heartland taler om udviklingspotentiale og relevans for erhvervslivet. De peger på, at Midtjylland har brug for hurtig og direkte adgang til omverdenen, hvis virksomheder og borgere skal kunne konkurrere og trives. Alligevel: Når infrastruktur sælges, opstår en erfaring af tab og mulighed på samme tid. Lufthavnen er ikke længere et kommunalt anliggende, men en aktiepost, et udviklingsprojekt, måske et eksperiment i, hvor langt man kan drive forbindelsen mellem lokal forankring og global drift. Vil ruten til København bestå? Vil Karup igen opleve en fremtid med flere rejsende, eller forbliver den en provinslufthavn, kun relevant for de få? Bag forhandlingerne og pressemeddelelserne ligger et eksistentielt spørgsmål: Kan man sælge forbindelsen til omverdenen uden at miste sig selv? Eller bliver lufthavnen nu blot endnu en brik på markedet, hvor værdi måles i rentabilitet frem for i betydningen af at kunne komme hjem – og komme ud? Tiden vil vise, om overdragelsen bliver til lettelse, eller om den blot markerer begyndelsen på endnu en usikker rejse.
Karup i fri flyvning – fra kommunal kæde til milliardærens vinger Der er noget næsten filmisk over billedet: En støvet landingsbane i Karup, hvor vinden blæser tværs gennem de tomme ventehaller og kun det røde plastik i automaten lyser op. Her har Midtjyllands Lufthavn i årtier været samlingspunktet for ni kommuners håb om storhed og samfundssind. Men nu er det slut med fælleseje og folkelig forankring – nu kommer milliardæren. Det er ikke hvilken som helst pose penge, der overtager styringen. Investeringsselskabet Heartland – ham der Bestseller-manden, hvis man altså følger lidt med i erhvervsnyheder – er nemlig klar til at skrive navnet på ejerskiltet fra 1. oktober. Prisen? 22,55 millioner kroner. Så får man både asfalt, kontroltårn og et stykke jysk jord på størrelse med en mindre landsby. Hvorfor? Måske for at bevise, at alt kan sælges, hvis bare underskuddet er stort og tålmodigheden lille. I årevis har Karup været under pres. Passagertallet har haft samme udvikling som en kulsyreholdig sodavand i åben flaske – alt for meget luft, alt for lidt brus. De kommunale tilskud har hver gang givet anledning til diskussion, skænderier og opsigelser. Silkeborg vil allerede ud af bestyrelsen, mens de sidste kommunale æresmedlemmer vinker farvel fra ventesalen. Men Heartland lover selvfølgelig forbedringer – eller i hvert fald stabilitet. Ruten til København består, lover pressemeddelelsen, men kun så længe der kan tjenes penge. Der skal snakkes med operatører og måske opfindes nye ruter, men først skal Forsvaret nikke. Ambulancefly og jagerfly må ikke vige for direktører og weekendpendlere, sådan lyder den eneste faste betingelse. Resten er – ligesom passagerernes fremtid – til forhandling. Borgmesteren i Viborg smiler for pressen og siger, at lufthavnen bliver på danske hænder. Det er smukt sagt, men hænder kan som bekendt også slippe, og i Karup har man set mere end én politisk fuser lette uden at komme videre end til næste pressemeddelelse. Måske venter en ny æra, hvor Karup bliver vigtig igen – eller også lander det hele bare på en forladt asfaltbane, hvor jyske vinde og millioner af kroner får lov at blafre sammen. I Midtjylland drømmer man stadig om flere fly og flere gæster, men virkeligheden har det med at lande hårdt, når jetmotorerne slukkes, og alle sidder tilbage med larmen fra kaffemaskinen som det eneste, der bryder tavsheden. Sådan er det, når man sælger et stykke af himlen – og håber, nogen får det til at lette.