Lignende artikler; 1
Cuba blev i går kastet ud i mørket, som om en usynlig hånd havde besluttet sig for at slukke hele øens lyskontakt på én gang. Især i Havana var der sorte gader og mennesker, der i skæret fra stearinlys og mobiltelefoner forgæves ledte efter svar på, hvornår strømmen mon vendte tilbage. Den cubanske regering forsøgte hurtigt at få lyset tændt igen, men den ustabile situation fortsatte, som et elektrisk lotteri uden vindere. Selv i Santiago de Cuba, øens næststørste by, blev indbyggerne tvunget til at nyde endnu en aften med ufrivillig romantisk belysning. Ifølge Cubas energiministerium skyldes strømsvigtet en fejl på en transformerstation i Havanas forstæder – et teknisk problem, der udover mørket også bragte internettet og telefonsignalerne ned på en form for langsom, nostalgisk hastighed. Cubas præsident, Miguel Díaz-Canel, skrev på X, at man ”arbejdede hårdt på at genoprette stabiliteten.” Imens venter millioner af cubanere i spænding på elektricitetens tilbagekomst, alt imens de deler historier, håb og måske endda en smule galgenhumor i nattens mørke. Øen har allerede oplevet tre lignende episoder det sidste halve år, hvilket får én til at overveje, om mørket i virkeligheden er ved at blive Cubas nye nationaldragt. Imens fortsætter den økonomiske krise, som ligner en lang, lidt kedelig roman, hvor strømmen er forsvundet midt i læsningen, og man desperat venter på, at nogen får repareret elnettet og vender siden.
For anden dag i træk oplever Cuba mørket, ikke blot som en praktisk forstyrrelse, men som en eksistentiel påmindelse om menneskelivets skrøbelighed. Især Havana, landets hjerte og puls, er kastet ud i en dyb usikkerhed, da strømmen forsvandt og efterlod millioner i uvished. Strømsvigtet, der ifølge Cubas energiministerium skyldtes en fejl i en transformerstation nær Havanas forstæder, mindede landets borgere om, hvordan den moderne tilværelses tryghed kan briste pludseligt og uden varsel. I en tid præget af en alvorlig økonomisk krise blev borgernes udfordringer yderligere forstærket af ustabile internet- og telefonforbindelser. Cubas præsident, Miguel Díaz-Canel, udtrykte offentligt, at myndighederne "arbejdede hårdt på at genoprette stabiliteten". Imidlertid var stilheden efter hans ord påfaldende – en stilhed, der kun understregede, hvordan stabilitet ofte er en flygtig størrelse, hvis sandhed først åbenbares i dens fravær. Det er den fjerde store strømafbrydelse inden for det sidste halve år, og dermed rejser sig det fundamentale spørgsmål, om mørket langsomt er blevet en del af Cubas nye normaltilstand. Borgerne må, i lyset af gentagne strømproblemer, leve med uvisheden som daglig ledsager – en situation, hvor deres udholdenhed konstant bliver sat på prøve. Imens myndighederne kæmper med elektricitetens ustabilitet, må cubanerne finde en måde at navigere i den mørklagte virkelighed, hvor eksistensens kerne måske netop viser sig i denne balancegang mellem håbet om stabilitet og erkendelsen af livets fundamentale usikkerhed.
Mørket har endnu engang lagt sig som en tyk, tung dyne over Cuba, hvor millioner af cubanere i går for anden dag i træk måtte navigere rundt i hovedstaden Havanas gader uden lys. En strømafbrydelse af ubegribelig omfang har kastet hele bydele ud i en tilstand, der bedst kan beskrives som en ufrivillig natteforestilling uden afslutning i sigte. Cubas energiministerium meddeler, at fejlen ligger i en transformerstation i Havanas forstæder, men i øjeblikket virker forklaringer lige så sparsomme som strømforsyningen. Problemet ramte også internet og telefonforbindelser, og dermed blev hele Cuba efterladt i en slags nostalgisk isolation fra det moderne liv. Cubas præsident, Miguel Díaz-Canel, forsøgte at bringe en smule lys ind i situationen ved på sociale medier at skrive, at myndighederne arbejder "hårdt på at genoprette stabiliteten". Imidlertid står landet fortsat i skyggen af tvivlen, og spørgsmålet hænger tungt i luften: Kommer lyset tilbage – og hvornår? Den igangværende økonomiske krise har forvandlet mørket fra en ubehagelig undtagelse til en nærmest fast inventargenstand i cubanernes dagligdag. På blot seks måneder har landet oplevet fire omfattende strømsvigt, hvilket tyder på, at Cubas virkelige kamp måske handler mindre om elektricitet og mere om, hvorvidt samfundet overhovedet formår at holde sammen på sig selv. Mens millioner af mennesker famler rundt i mørket, trænger en stille erkendelse sig på: Måske er det slet ikke elektriciteten, men selve troen på, at nogen kan tænde lyset igen, som cubanerne mest desperat har brug for.