Teslaen falder – og det gør restværdien også Der var engang, hvor Tesla var noget, man hviskede om med ærefrygt, mens man sippede sin havremælkflatwhite og lod blikket glide over lakken som en kærlighedserklæring til fremtiden. Sådan er det ikke længere. Hos Fleggaard Leasing, der ellers plejer at svinge med bilnøglerne som en tryllestav, har man nu fået lidt af en mavepuster. Tesla-interessen er på retur, og det kan mærkes – ikke mindst i regnearkene. “Vi sælger med tab,” indrømmer de nøgternt i en mail, der hverken glimter af elbil-eufori eller Silicon Valley-selvsikkerhed. Det handler om de leasingaftaler, der blev underskrevet med håbefulde hænder tilbage i 2022 – dengang Elon stadig var nogenlunde til at have med at gøre, og en Tesla stadig duftede af fremskridt og grønne ambitioner. Nu kommer bilerne retur. Men markedet har skiftet gear. Og som med en frossen døgnflue er værdi pludselig en flygtig størrelse. Restværdien, der dengang blev fastsat med optimisme, passer ikke længere til et marked, hvor Tesla selv har skruet priserne ned flere gange, og hvor brugtvognskunderne tilsyneladende hellere vil have... noget andet. Og det er ikke kun Fleggaard, der står og sparker til en støvet dækstabel af skuffede forventninger. Hos Bilbasen er interessen for Tesla-leasing **næsten forsvundet**. Jan Lang, markedsanalytiker og mand med det store overblik, siger det uden omsvøb: “Det er ikke attraktivt at lease en Tesla lige nu.” Det er, som om bilen har fået ridser – ikke bare i lakken, men i sit image. Og nej, vi taler ikke kun om figuren Elon Musk, der nu er blevet en form for realitykarikatur med adgang til atomknapper og Twitter/X. Nogle Tesla-ejere har endda sat klistermærker på bilen: “Jeg købte denne bil, før Elon blev skør.” Det siger alligevel noget, når man må *undskylde* sin bil. Der har også været hærværk. Ridser. Reaktioner. Forargelse. Salget i Europa faldt med 45 procent i januar 2025. I Skandinavien: endnu værre. Som om hele Norden i fællesskab besluttede sig for at lægge bilen fra sig og tage cyklen – eller i hvert fald noget mindre kontroversielt. Så hvad nu? Er Tesla-leasing død? Måske ikke helt. Fleggaard håber stadig. Og Bilbasen mener, at **hvis tilbuddet er godt nok**, så kan det give mening. Men så skal prisen være lavere end lav. Så lav, at den næsten kravler tilbage i Elon Musks underbevidsthed og undskylder for at være steget i første omgang. Sådan står vi nu. Med en bunke biler, et bøjet image og et leasingmarked, der mest af alt minder om dagen efter en rigtig dårlig fest: tomme flasker, lav musik og nogen, der fortryder at have danset så tæt.
Markedets melankoli: Teslaen, der mistede sin glans Det er ikke bare et fald i tal, vi ser. Det er en bevægelse, en stemning – en tavs forskydning i forbrugernes blik. Det, der før blev betragtet som fremskridt, synes nu at være blevet en gåde. Tesla, som engang blev båret frem af entusiasme og en næsten messiansk teknologioptimisme, mærker nu kulden fra det, man kunne kalde markedets eksistentielle tilbageholdenhed. Hos Fleggaard Leasing, en aktør i det danske leasingspektrum, har man registreret det med næsten lakonisk klarhed: “Vi sælger med tab.” Tre ord. Et faktum. En erkendelse. Det er restværdierne fra 2022, der nu banker på døren som fortidens regning. For dengang var fremtiden lys, elbilerne elektriske i både kraft og aura. Nu står de tilbage som økonomiske efterslæb, præget af prisfald og vigende lyst. Men hvad har ændret sig? Markedsanalytiker Jan Lang forklarer det nøgternt: Priserne på nye Teslaer er faldet. Det gør det billigere at købe – og sværere at forsvare leasing. Men bag denne rationelle forklaring ligger noget andet: en forskydning i fortællingen. En bil er ikke bare en bil. Den er et tegn. Et signal. Og signalet fra Tesla er blevet forstyrrende, flimrende, splittet. Der er brugere, der sætter klistermærker på deres biler med ordene: *“Jeg købte denne bil, før Elon blev skør.”* Man forsøger at tage afstand – ikke fra bilen, men fra betydningen, den har fået. Det er ikke længere bare transport – det er ideologi på fire hjul. Og når bilens betydning glider fra det funktionelle til det symbolske, bliver også leasing en etisk og kulturel beslutning. I Skandinavien, hvor bilmarkedet ofte spejler både værdier og værdifald, ser man det tydeligt. Salget er faldet med op til 48 procent i januar 2025. Ikke som en pludselig krise, men som en stille tilbagetrækning. En kulde i forholdet mellem produkt og bruger. Er der en fremtid for Tesla-leasing? Måske. Fleggaard håber, men håbet er betinget. Det kræver, at markedet finder tilbage til en balance – ikke kun økonomisk, men også symbolsk. Jan Lang siger det præcist: “Tilbuddet skal være attraktivt.” Men hvad er attraktivt, når værdi ikke længere kan måles i ydeevne, men i integritet? Vi står i en overgangstid. Et øjeblik hvor teknologiens løfter ikke længere står uimodsagt, og hvor forbrugeren ikke blot køber – men overvejer, føler, fravælger. Tesla er ikke død. Men den er blevet spekulativ. Et spejl, hvor man risikerer at se sig selv – og ikke kunne lide, hvad man ser.
Tesla på slingrekurs: Når fremtiden ikke længere er en god forretning En gang var Tesla symbolet på alt det nye, alt det rene, alt det rigtige. El, innovation og en fremtid, der kørte lydløst ind i solnedgangen. Nu står Fleggaard Leasing og stirrer tomt ud over et hav af tilbageleverede biler, der hverken kan elskes eller sælges – i hvert fald ikke uden tab. “Vi sælger med tab,” skriver de tørt i en mail. Som om det er helt normalt. Som om de ikke engang længere orker at løfte på skuldrene. Hvad der engang var elektrisk ekstase, er blevet til en økonomisk omgang knas i gearkassen. De leasingaftaler, der blev indgået med stolthed i 2022, er nu ved at udløbe – og det viser sig, at restværdien på en Tesla er lige så skrøbelig som tilliden til dens øverste chef. Markedet har skiftet ham. Priserne på nye Teslaer er dumpet, og efterspørgslen på de brugte modeller har fået den slags kolde skulder, man normalt kun reserverer til ekskærester eller elregninger. Jan Lang fra Bilbasen kalder det præcist: “Det er ikke attraktivt at lease en Tesla lige nu.” Nej, for hvorfor lease noget, man kan købe billigere – og ovenikøbet med mindre ideologisk bagage? For image, kære læser, er ikke bare en reklamekampagne med solskin og dronebilleder. Image er det, der ridser bilen, før du selv gør det. Og ridser er der. Både på lak og samvittighed. Nogle Tesla-ejere har måttet gribe til selvforsvar i form af klistermærker med teksten: *“Jeg købte denne bil, før Elon blev skør.”* En ny slags branding: distance via ironi. For hvem har egentlig lyst til at rulle rundt i et køretøj, der af nogle opfattes som en firehjulet tweetstorm med autopilot? Nedturen er ikke blot tal. Den er mærkbar. I januar 2025 solgte Tesla under 10.000 biler i Europa. Et fald på 45 procent. I Skandinavien endnu værre – op til 48 procent. Man skulle tro, nogen havde trukket stikket ud af hele markedet. Og så står Fleggaard og andre tilbage med biler, der hverken er gamle nok til nostalgi eller nye nok til begejstring. Leasingbranchen, der engang spejlede fremtiden i Teslas glinsende overflade, må nu spørge sig selv: Var det bare en fase? Der er dem, der stadig håber. Hvis priserne falder nok, hvis tilbuddene bliver skarpe som barberblade, så kan leasing igen finde fodfæste. Men det er som at stå i en brændende bygning og håbe, at sprinkleranlægget stadig virker – uden at vide, om nogen har koblet det fra. Så ja, vi er vidne til et skifte. Ikke bare i markedet. Men i måden vi ser på teknologi, lederskab og drømmen om den perfekte bil. Tesla var engang fremtiden. Nu er det spørgsmålet, om fremtiden gider Tesla.