Mælkebøtte, rødkløver – og tysk tur i eksportkarrusellen: Danmark halter efter hos Herrens Mark Det lyder næsten som begyndelsen på en revyvise: Danmark er verdensmestre i regler, og Tyskland bliver snart det største marked for rødkløver på flaske. Hos Herrens Mark på Fyn, hvor duftene af fermenteret urt svæver mellem rækker af mælkebøtter, har Michael Mohr Jensen opdaget, at tyske forbrugere ikke bare er glade for biler og bratwurst, men også for dansk knoglekraft på flaske. ”Tyskland er tæt på at være lige så stort som Danmark, og inden længe triller de forbi som vores største marked,” siger Michael, mens han napper første slæt af rødkløverhøsten og sikkert også et par bekymringer med på vejen. Siden 2017 har tyskerne åbnet armene for de fermenterede ekstrakter, og nu udgør eksporten sydpå 40 procent af Herrens Marks omsætning. Snart bliver det mere. Det handler ikke om, at danskerne er blevet trætte af urter eller har fået kolde fødder i overgangsalderen. Nej, problemet er, at reglerne herhjemme spænder ben hurtigere end en velvoksen hæk i parcelhushøjde. I Danmark må Michael og resten af urtefolket kun bruge den samme forsigtige anprisning, som alle andre – uanset hvor meget forskning de lægger på bordet. I Tyskland? Der er døren til markedsføringen pivåben, så længe der er dokumentation – og det har Herrens Mark faktisk. To forsøg fra Aarhus Universitet viser, at deres rødkløverekstrakt kan gøre livet lettere for kvinder i og efter overgangsalderen, hvis det vel at mærke er fermenteret. Netop fermenteringen har Herrens Mark patent på. Men i Danmark må man helst ikke fortælle forbrugeren, hvad den kan gøre – det er ligesom et knust løfte på glasflaske. Michael har kæmpet med Fødevarestyrelsen. Han ville have lov til at kalde sin rødkløver for fødevare til medicinsk brug for at hjælpe dem med svage knogler. Det blev til seks måneder med papirbunker og afslag. ”Jeg forstår bare ikke, at man ikke må formidle den viden, vi har,” sukker han, mens det tyske marked jubler over, at nogen tør sige tingene, som de er. Der er ingen sure miner over reglerne – de beskytter forbrugerne, medgiver Michael. Men det føles som at løbe i modvind med rygsækken fyldt med veldokumenteret, men uformidlet viden. Det er ærgerligt – for både virksomheden og de danskere, der kunne få glæde af knoglevenlig rødkløver. Så nu ser han mod syd. Måske bliver det alligevel Tyskland, der får glæde af det danske grøftekantsguld, mens Danmark holder sig til anprisninger, som ikke gør nogen forskel i det virkelige liv. Hos Herrens Mark håber de stadig på, at videnskaben en dag også får lov at blomstre frit på den danske loveng.
Herrens Mark presses af regler: Tysk efterspørgsel afdækker dansk paradoks På marken et sted mellem det mulige og det lovlige står Michael Mohr Jensen og høster rødkløver. Mens planterne falder for maskinen, vokser et andet regnskab: Det tyske marked nærmer sig, overhaler snart det danske, og i denne forskydning ligger en erfaring, der rækker ud over eksport og indtægt. Hos Herrens Mark, hvor mælkebøtte- og rødkløverekstrakt er hverdagens afgrøde, er det ikke længere kun jorden, der skal passes. Også reglernes grænser mærkes, og det er dem, der spænder ben, mens Tyskland inviterer ind med åbne arme og færre begrænsninger. Siden 2017 har virksomheden haft stigende salg syd for grænsen. Nu står Tyskland for 40 procent af omsætningen – og det tal er stigende, alene fordi det der er muligt at fortælle, hvad produkterne kan, når dokumentationen er på plads. Her kan Herrens Mark bruge forskningsresultaterne fra Aarhus Universitet, der peger på færre hedeture og mindre knogletab for kvinder i og efter overgangsalderen. Men i Danmark må alle producenter sige det samme – ingen skelnen mellem det almindelige og det dokumenterede, mellem det gennemsnitlige og det særegne. Michael Mohr Jensen ser, at mulighederne ikke kun formes af, hvad naturen kan give, men af, hvad reglerne tillader. Det, som i Tyskland er åbenhed og udveksling, er i Danmark tavshed og afvisning. En halvt år lang sag hos Fødevarestyrelsen om at få godkendt fermenteret rødkløver som fødevare til medicinsk formål faldt ud til myndighedernes fordel – ikke producentens eller forbrugerens. »Jeg forstår bare ikke, at der skal være lukket land for at formidle den veldokumenterede viden, vi har,« siger han. Bag respekten for forbrugerbeskyttelse anes frustrationens aftryk. For hvad gør man, når man har udført grundige og dyre studier – men ikke må fortælle om resultatet til dem, der har brug for det? Det paradoksale ligger klart: Et produkt, hvis værdi kan dokumenteres, må ikke roses for dets dokumenterede virkning. Danmark vælger fællesnævneren – Tyskland åbner for nuancerne. Herrens Mark vokser, men den vækst, der fejres i eksporttallene, afdækker samtidig en mangel i det hjemlige system: manglen på en vej for viden, der kunne blive til gavn for flere. Michael Mohr Jensen håber fortsat på en ændring. Måske får dansk lovgivning en dag plads til, at videnskab og virkelighed kan forenes – så også Danmark kan åbne sig for de muligheder, der i dag må eksporteres.
Tyskerne elsker dansk rødkløver – og det er et dansk problem Der er ikke meget jazz over det danske lovlandskab, når det handler om kosttilskud. Det kan Michael Mohr Jensen fra Herrens Mark skrive under på. Mens han står midt i første slæt af årets rødkløverhøst, må han konstatere, at Tyskland snart suser forbi Danmark som hans største marked. Det burde give anledning til klapsalver, men faktisk fremhæver succesen syd for grænsen et regulært dansk benspænd. ”Vi har forsøgt at tage kampen,” siger Michael. ”Men i Danmark er der lukket land, hvis du vil fortælle, hvad din forskning faktisk viser.” Det lyder næsten tragikomisk, for mens tyskerne klapper i hænderne over fermenteret rødkløverekstrakt fra Fyn og lader den danske viden flyde frit i markedsføringen, så får danske forbrugere kun den version, der passer til et bureaukratisk EU-skema fra 00’erne. I Tyskland er det muligt at fortælle om forskningen fra Aarhus Universitet: At ekstraktet kan mindske knogletab og hedeture hos kvinder i og efter overgangsalderen – forudsat at det er fermenteret, hvilket Herrens Mark har patent på. Men i Danmark må alle producenter af rødkløver bruge den samme intetsigende tekst. Resultat: Låste hænder på hjemmemarkedet, åbne arme sydpå. Det tyske eventyr begyndte i 2017 og udgør nu 40 procent af omsætningen. Om lidt er det tyske marked det største, ganske enkelt fordi Michael må tale frit – og danskerne må nøjes med den pæne, men anonyme version af et produkt, der i virkeligheden har meget på hjerte. Fødevarestyrelsen har været sidste stop for håbet om at markedsføre fermenteret rødkløver som fødevare til medicinsk brug. Det blev til seks måneders papirnusseri og afslag. Michael anerkender, at regler beskytter forbrugerne, men undrer sig: ”Jeg forstår bare ikke, at vi ikke må formidle veldokumenteret viden.” Imens fortsætter eksporteventyret, og det, der burde være en dansk styrkeposition, bliver et paradoks: De, der har brug for ekstraktet herhjemme, må se sig overhalet – både af tysk sundhedslyst og af egne regler. Så mens rødkløveren vokser frit på markerne, er ordene om dens virkning stadig spændt ind i dansk regelretorik. Det er næsten poetisk. Og også lidt sørgeligt.