En sprød bid af virkeligheden: Nyt DNA-værktøj afslører svinekød i oksespegepølse Af [Journalistnavn], 28. november 2023 Det var en helt almindelig tirsdag formiddag, da fødevareinspektør Mette Højgaard listede sin seneste prøve ud af kølerummet og kiggede forundret på etiketten: ’Oksespegepølse 100 % oksekød’. I det samme drønede en tanke gennem hendes hoved: Hvad nu, hvis etiketten taler os midt imod? Det spørgsmål har nu fået en håndfast, molekylær besvarelse takket være et nyt DNA-værktøj, Fødevarestyrelsen lige nu tester i et pilotprojekt.I løbet af foråret har myndighederne analyseret 50 prøver fra slagterier, delikatesseforretninger og discountkæder. Resultatet? Hver femte prøve 20 procent bar spor af dyr, der ikke stod på ingredienslisten. Overraskende nok var de fleste spor i så lave mængder, at de næppe ville smage igennem, men alligevel: At finde svinekød i en påstået ’rent’ okseprodukt kan komme til at bide mange forbrugere i halen. ”Forkert varedeklaration kan have alvorlige konsekvenser for nogle forbrugere, heriblandt allergikere,” siger enhedschef Henrik Dammand. ”Vores nye DNA-værktøj kan være en effektiv måde at hjælpe disse forbrugere på.” Hundreder af celler på mikrometerniveau Bag de ydmyge frysebokse, hvor spegepølserne hviler, arbejder et lille team af fødevareteknologer med mikroskoper, pipetter og reagensglas. Når en prøve er udtagen, rulles kødet forsigtigt gennem en proces, der minder om en finstemt minicyklon her splittes celle og kerne ad, så DNA’et ligger frit tilgængeligt. Efter en række varme- og kølecyklusser kan redskabet så afsløre, om genetikken stempler ren okse eller bærer skæve spor af f.eks. svin, kylling eller andre dyr. ”Det er lidt ligesom at finde en nål i en høstak,” siger en af laboratorieassistentene, der smiler over sit forstørrelsesglas. ”Men i stedet for halm sorterer vi DNA-sekvenser.” Små dryp af realitet i pølsen Mest iøjnefaldende var det forbrugere, som køber økologisk oksespegepølse med høj pris og tilsikrede kvalitetskrav. For dem kan en godbid pludselig blive til en kniv i ryggen eller i hvert fald til en kilde til maveknuder og tvivl om, hvem der i virkeligheden står bag kødet. I ét eksempel fandt man 0,3 procent svinekød i en lufttørret ’oksematch’, andre gange dukkede spor af fjerkræ op, som producenten hverken havde til hensigt at skjule eller kendte til.”Man stoler jo på mærket, vælger med omhu og føler, at man støtter en god sag,” fortæller forbrugeren Louise, der foretrak at skjule sit efternavn. ”Så bliver man pludselig i tvivl: Er det her noget halvhjertet baroknummer, eller har jeg ret til at kræve et ærligt stykke kød?” Mod en ny æra for sporbarhed Fødevarestyrelsen håber, at pilotprojektet kan bane vej for et obligatorisk screeningsværktøj. Dermed får både store slagterier og små specialforretninger et redskab, der kan opdyrke tilliden mellem producent og kunde. Og det kan gå hen og blive fremtidens standard, når vi skal trykke tænderne i både økologi, grillklassikere og håndpillede salami-delikatesser. Med DNA-værktøjet som ekstra vagthund kan vi snart tage en bid af vores pølse med god samvittighed velvidende at kødet bag navnet faktisk indeholder det, etiketten lover. For i fødevaremarkedets kædereaktion af tillid og kontrol er det ikke nok bare at sige ’okse’. Man skal kunne bevise det, én base ad gangen.
Et nyt DNA-værktøj har sat fokus på skjulte kødtyper i færdigpakkede produkter. I en nylig test gennemført som led i et pilotprojekt under Fødevarestyrelsen viste omkring én ud af fem afprøvede varer spor af kød, der ikke var oplyst på ingredienslisten.Bag projektet står enhedschef Henrik Dammand, som i en pressemeddelelse understreger, at værktøjet kan afsløre såvel fusk som uforsætlig forveksling. “Forkert varedeklaration kan have alvorlige konsekvenser for nogle forbrugere, heriblandt allergikere. Vores nye DNA-værktøj kan være en effektiv måde at hjælpe disse forbrugere på,” lyder det fra Dammand.Testen omfattede et udvalg af almindeligt forekommende kødprodukter blandt andet kødpålæg og spegepølser købt i dagligvarebutikker rundt om i landet. Selv i produkter markedsført som rene okse- eller kalkunprodukter fandt man i enkelte tilfælde spor af svinekød og fjerkræ, om end ofte i lave mængder. Det peger ifølge Fødevarestyrelsen på, at krydskontaminering kan forekomme under produktion, pakning eller distribution.Fejldeklaration rører ikke blot ved forbrugernes forventninger, men rejser også spørgsmål om tilliden til mærkningsordninger. Mens værktøjet endnu er under afprøvning, planlægger Fødevarestyrelsen at udvide testomfanget for at kortlægge omfanget af fejlagtige deklarationer mere præcist. Formålet er at sikre, at producenterne leverer den dokumentation, forbrugerne har krav på.Fremtidige analyser kan danne grundlag for strengere kontrolrutiner og et bedre overblik over, hvor i værdikæden uønskede kødtyper slipper igennem. Forbrugere med særlige diætbehov og allergier får dermed et nyt redskab til at navigere tryggere i supermarkedets hylder.
Nyt DNA-værktøj afslører forkert kød i flere produkter Fødevarestyrelsen har i et nyligt pilotprojekt benyttet et avanceret DNA-værktøj, og resultatet er ikke uden overraskelser: 20 procent af de testede kødprøver indeholdt spor af dyr, som ikke var oplyst på ingredienslisten. Testen omfattede blandt andet okse- og spegepølser, hvor man normalt ikke forventer svinekød. Alligevel viste analyserne, at grise-DNA i flere tilfælde havde sneget sig ind om end oftest i mikroskopiske mængder, oplyser styrelsen i en pressemeddelelse. Enheden bag projektet ser teknologiens styrke i netop at kunne opfange selv de mindste rester. “Forkert varedeklaration kan have alvorlige konsekvenser for nogle forbrugere, herunder allergikere. Vores nye DNA-værktøj kan være en effektiv måde at hjælpe disse forbrugere på,” siger enhedschef Henrik Dammand. Pilotprojektet sætter fokus på to centrale problemer i fødevarebranchen: bevidst fusk og utilsigtet krydskontaminering. Med prøver udtaget fra både supermarkeder og specialbutikker har styrelsen kortlagt, hvor godt producenterne lever op til mærkningsreglerne. Resultaterne tyder på, at fejlene langt fra altid er grove: I langt størstedelen af de behandlede prøver var mængden af “fremmede” DNA-spor så lille, at den næppe påvirker smag eller ernæring. Men for en person med stærk allergi kan selv et enkelt gram være nok til at udløse alvorlige reaktioner. Teknologisk er værktøjet baseret på højfølsom DNA-sekventering, der kan adskille kønnet DNA fra forskellige dyrearter. Dermed bliver det muligt både at dokumentere svindel og at følge spor af utilsigtet blanding gennem produktionskæden. Fødevarestyrelsen overvejer nu at udrulle redskabet i bredere skala. Hvis DNA-analysen bliver en fast del af kontrollen, kan den både skræmme de, der med vilje forfalsker deklarationer, og afsløre småfejl hos ellers seriøse producenter. Flere forbrugere vil derved kunne handle med øget tillid til, at det, der står på emballagen, også er i pakken.